Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Den forøgede liberalisering sammen med en tiltagende detailstyring på
tilgrænsende politikområder som miljø,fødevaresikkerhed og husdyrvelfærd,har
sammenlagt betydet,at landbrugsorganisationernes forvaltningsmæssige
rolle er blevet svækket.Igen med en sprogbrug hentet fra Grønnegård
Christensens typologi har landbrugsforvaltningen ændret karakter fra
et næsten rendyrket korporativt bureaukrati til et mere varieret forvaltningssystem.I
sager vedrørende landbrugseksporten har landbruget således stadig
overordentlig stor indflydelse som følge af en korporativ forvaltningsmodel
på dette område.For de nye politikområder,der som oftest har været højtpolitiserede
og dermed i sig selv vanskeligere for organisationer at få indflydelse
på, har der som regel været tale om rendyrket bureaukrati, hvor embedsmænd
tager beslutninger,der er underlagt de generelle regler for sagområdet,og
hvor interesseorganisationer holdes ude fra beslutningstagen.
Som tidligere nævnt findes der i Grønnegård Christensens typologi en
klar skillelinje mellem på den ene side rendyrket og konsulterende bureaukrati
og på den anden side korporativt bureaukrati og delegeret administration.
Under de to første er interesseorganisationerne ikke tildelt nogen
vetoret,hvilket de i praksis er under korporativt bureaukrati og delegeret
administration.Det skal understreges,at der her er tale om overordnede tendenser.
I virkelighedens verden er skillelinjen ikke så markant. Her kan der
være ganske store forskelle på interesseorganisationernes involvering på de
enkelte delpolitik-områder.
Implikationerne af denne analyse af landbrugsforvaltningen er, at hvis
man vil forstå ændringer i nationale forvaltningsstrukturer som følge af
internationalisering,bør man have fokus på nationale magtforhold som den
betingende variabel.
noter
1 Specialkomitéen for Landbrug er den landbrugsmæssige pendant til COREPER,
EU-ambassadørernes øverste samordningsorgan forud for ministerrådsmøderne.
155