Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

den danske repræsentation i Bruxelles ikke er en sikker vej til et karrierespring
ved hjemkomsten.Tværtimod har flere oplevet, at de er blevet sat tilbage.
Til gengæld finder der andre former for læring sted. Hele tilgangen i
departementet er, at EU-politikken og det nationale ikke kan skilles ad.
Desuden har de internationale handelsliberaliseringer og bestræbelser på at
skabe ensartede retningslinjer (codex alimentarius) spillet en langt større
rolle fra 1990’erne end tidligere. Bevidstheden om at være en del af en
meget internationalt orienteret forvaltning er derfor steget betydeligt.
En anden form for læring består i,at tilgrænsende politikker til „hardcore“
landbrugspolitikken er begyndt at fylde langt mere (miljø, dyrevelfærd,bioteknologi
(gmo),fødevaresikkerhed o.l.),og i alle tilfælde er der tale
om nye politiserede sagområder,som genfindes i andre lande,og som kalder
på fælles internationalt fodslag.
En tredje form for læring består i de tværgående styringsopfattelser, som
bølger frem og tilbage.Hvor Landbrugsministeriet indtil midten af 1980’erne
indtog en særlig plads og levede sit eget liv,gjorde den heftige miljødebat fra
midten af årtiet det lysende klart for ledelse og hovedparten af medarbejderne,
at skulle ministeriet klare sig i konkurrencen med de andre ministerier,
måtte man i nogen grad frigøre sig fra landbrugets organisationer. Med den
langt stærkere fokus på fødevarer i 1990’erne blev den tendens styrket, og
medarbejdernes rolle blev at følge det politiske imperativ, at det ikke mere
var landbrugsproduktionen,der var det centrale, men derimod fremstillingen
af sunde og bæredygtige fødevarer.
AFSLUTNING – INTERNA TIONALISERING
OG N A TIONALE MAGTFORHOLD
Den danske landbrugsforvaltning var allerede internationaliseret fra slutningen
af 1800-tallet,hvor vores analyse starter. Siden da har man inden for
det landbrugspolitiske område oplevet to markante og et moderat skift i de
internationale omgivelser. Handelsregimet for landbrugsvarer ændrede
fuldstændig karakter i forbindelse med 1930’ernes krise og igen i forbindelse
med Danmarks medlemskab af EF i 1973.I 1990’erne så vi ligeledes forandringer
i den danske landbrugsforvaltnings internationale omgivelser,
men disse er på ingen måde så markante som de to forudgående. EU’s
landbrugspolitik er blevet inddraget i de internationale handelsrunder i
GATT/WTO regi, og fødevarepolitikken er kommet højt op på den poli-
153