Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

gamle mundheld „enighed gør stærk“.Landbrugets fællesindstilling dækkede
over væsentlige interne uoverensstemmelser, som bevidst blev lækket til
de politiske beslutningstagere.Derfor stod de folk i landbruget,som ønskede
forvaltningen af landbrugsordningerne organiseret i privat regi,svagt.
Det skal dog understreges, at Husmandsforeningernes melding ikke var
afgørende for den valgte forvaltningsmodel,men først og fremmest var med
til at skabe opbakning bag ministeriets forslag.Handelsministeriets og andre
ministeriers modstand og mere generelle forvaltningsmæssige overvejelser
hos statsminister Krag m.fl.spillede afgjort også ind.Statsminister Jens Otto
Krag skrev således i sin dagbog den 5. januar 1972 efter det afgørende møde
om,hvor administrationen skulle ligge:„Selvfølgelig hos landbrugsministeren
og hans embedsmænd og ikke i erhvervene,hvis afgørelser ikke vil være
uvildige,men interessebetonede“ (Krag, 1972: 42).
Landbrugsorganisationernes udspil, og især Landbrugsministeriets imødekommenhed,fik
andre dele af centraladministrationen til at intervenere i
spørgsmålet om Landbrugsministeriets organisation.Handelsministeriet,
Statsministeriet og Departementet for told- og forbrugsafgifter havde alvorlige
betænkeligheder ved at lade landbrugets organisationer stå for dele af
den konkrete forvaltning af landbrugsordningerne. Grønnegård Christensen
(1978: 111) formoder, at Handelsministeriets modstand skyldtes, at man
der frygtede,at delegering af administrative opgaver til interesseorganisationer
i Landbrugsministeriet kunne gøre det nødvendigt at anvende en lignende
model i Handelsministeriet.Modstanden i den øvrige del af statsadministrationen
mod at delegere dele af forvaltningen til landbrugets organisationer
styrkede Landbrugsministeriet over for landbrugets organisationer, og det
blev som følge deraf mindre imødekommende over for landbrugets interesser.
Heller ikke et mere imødekommende forslag fra landbrugsorganisationerne
vandt tilslutning i centraladministrationen.
Skiftet fra delegeret administration som den dominerende forvaltningsmodel
i landbrugsreguleringen til korporativt bureaukrati skal først og
fremmest forklares med ændrede magtforhold i landbrugspolitikken.Landbruget
var i denne sag internt splittet, og Landbrugsministeriet blev styrket
over for landbrugets organisationer, da andre dele af statsadministrationen
gik ind i sagen om forvaltningens udformning.De ændrede internationale
omgivelser var den faktor, som satte forandringsprocessen i gang,men ikke
den faktor, som bestemte den konkrete udformning af landbrugsforvaltningen.
151