Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ing. Denne internationaliseringsdefinition er især repræsenteret inden for
politisk-økonomisk globaliseringsforskning og fagøkonomiske studier af
internationale forhold.Ved at studere den historiske udvikling af handelsstrømme,
direkte investeringer, kapitalbevægelser og generel liberalisering
konkluderes det ofte, at beslutningstagere efter 2. verdenskrig, og især i de
sidste årtier,har befundet sig i en kvalitativt ny situation.Det hævdes i denne
forbindelse,at nationale beslutningstagere har mistet en hel del traditionelle
policy-instrumenter og dermed styringskapacitet,og at denne udvikling er
irreversibel.Kritikerne argumenterer for, at denne udvikling slet ikke er ny
eller særligt omfattende (Hirst & Thompson, 1999), og at man på nationalt
plan stadig har en vis handlefrihed til at gennemføre, f.eks.socialdemokratisk
interventionspolitik (Garret & Lange, 1991; Hall & Soskice, 2001;
Notermans, 1993).
Et relateret udviklingstræk,som især har fundet sted siden 2. verdenskrigs
afslutning,er den eksponentielle stigning i antallet af internationale organisationer
(Armstrong, 1982; Shanks,Jacobson & Kaplan, 1996). Mange af de
interstatslige organisationer berører dog i en streng formel forstand ikke de
nationale beslutningstageres suverænitet med hensyn til at træffe afgørelser
med gyldighed for eget territorium.Men der er også en række organisationer,hvori
der træffes bindende beslutninger,som kan have direkte effekt i
medlemsstaterne. Som i tilfældet med EU, har de endvidere forrang for
beslutninger, der er truffet i de nationale beslutningsfora. Det fænomen, at
nationale politikere og embedsmænd lever i en verden, hvor der findes
andre alternative og nogle gange konkurrerende beslutningsfora, kaldes
beslutningsinternationalisering.
På et overordnet niveau falder tre typer af EU-studier alle i denne internationaliseringskategori
(Olsen,J. P., 1995; Olsen, 2002). For det første kan
europæisering betragtes som et spørgsmål om negativ integration/deregulering
versus positiv integration/reregulering. I denne type internationaliseringsforskning
undersøges,hvordan et europæisk marked med tiden bygges
op gennem fjernelse af diverse barrierer for den fri bevægelighed af
varer og arbejdskraft m.v. og vedtagelsen af et fælles harmoniseret regelsæt
(Scharpf, 1996). Der tales i den forbindelse også om den „regulerende stat“
(Majone, 1999).For det andet undersøges i andre dele af forskningen EU’s
institutionelle kapacitet. Interessen vedrører, om EU har opbygget en
demokratisk og effektiv beslutningsstruktur og, hvis dette er tilfældet,om
der skabes en kendt statsmodel eller noget kvalitativt nyt.Der tales i den forbindelse
bl.a. om „den westphalske stat“ (Caporaso, 1996), „multi-level
14