Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kompetence til at træffe afgørelser, er på ingen måde udtryk for, at landbruget
mistede sin indflydelse. Samspillet mellem landbrug og stat foregår først
og fremmest i et komplekst netværk af løbende uformelle kontakter, der
som oftest er meget teknisk prægede. En række interviews udført i 1992,
1993 og 1998 i Landbrugsministeriet/Fødevareministeriet og landbrugets
organisationer indikerer, at kontakterne mellem disse to aktører er ganske
omfattende. Da landbrugets organisationer råder over en betydelig landbrugsfaglig
ekspertise og har informationsmonopol på mange områder, er
de fortsat centrale i landbrugspolitikken. Landbrugsministeriets administrative
oprustning betød dog, at ministeriet ikke længere var helt så afhængig
af landbrugsorganisationernes informationer som før (Daugbjerg 1998,
1999).
§2-udvalget kan nedsætte ekspertgrupper, hvori sagerne kan behandles
detaljeret (Landbrugs- og Fiskeriministeriet, 1996). Disse arbejdsgrupper
består som oftest af embedsmænd fra Fødevareministeriet og/eller dets
institutioner samt eksperter fra landbrugsorganisationerne, men deltagelse
er åben for alle §2-udvalgets medlemmer.
De medlemmer af det rådgivende §2-udvalg, som ikke repræsenterer
landbruget,er ikke centralt placerede i det landbrugspolitiske netværk.Det
skyldes,at de ikke har detaljeret landbrugsfaglig ekspertise og kun har direkte
interesse i dele af de landbrugspolitiske beslutninger (f.eks. er hverken
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller Forbrugerrådet interesserede i braklægningsprocenter,hvilket
landbruget derimod har betydelige økonomiske
interesser i).
Kontakterne mellem Landbrugsministeriet og landbrugsorganisationerne
fandt i 1970’erne blandt andet sted på uformelle og „snævre branchemøder,
hvori [deltog] enkelte repræsentanter for branchen samt en repræsentant for
de generelle landbrugsorganisationer“ (Landbrugsministeriet, 1977: 89).
Disse kontakter med brancherne finder stadig sted,men er måske med tiden
blevet endnu mere uformelle,da de ofte foregår telefonisk og/eller gennem
udveksling af arbejdspapirer,referater,notater osv.Branchemøderne knytter
sig primært til arbejdet i EU’s forvaltningskomitéer, som fastlægger retningslinjerne
for EU-kommissionens administration af Den Fælles Landbrugspolitik
(Daugbjerg, 1999;Landbrugsministeriet 1977: 89).
EF-medlemskabet betød,at sammenhængen mellem landbrugets interesser
og de nationaløkonomiske interesser blev endnu tættere end tidligere
(Buksti, 1980: 288-89; 1983: 268-69, 277-80). Det var først og fremmest en
konsekvens af, at EF overtog ansvaret for finansieringen af landbrugsstøtte-
147