Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

inevitably arise in examining the Commission’s proposals.Thus, dozens,
if not hundreds, of national civil servants regularly commute from their
national capitals to Brussels to serve this committee structure (Swinbank, 1996:
67).
I implementeringsfasen er Europa-kommissionens forvaltningskomiteer
ganske centrale. De fastlægger de detaljerede regler for administrationen af
EU’s landbrugspolitik og består af nationale embedsmænd og embedsmænd
fra Kommissionens Direktorat for Landbrug.Mødehyppigheden for disse
komiteer varierer fra område til område. De mest aktive forvaltningskomiteer
mødes hver anden uge. Disse tæller bl.a. forvaltningskomiteerne for
mejeriprodukter,korn og sukker.En hel del af dem,herunder den for svinekød,mødes
på månedsbasis (Grant, 1997: 177).
I de senere år er der sket nogle ændringer inden for EU’s landbrugspolitik.
For det første har EU måttet underkaste sig nye internationale regler om
landbrugsstøtte, hvis intention er at liberalisere verdenshandlen med landbrugsvarer.
For at få en landbrugsaftale i GATT’s Uruguay-runde var det
nødvendigt for EF at reformere landbrugspolitikken.Under GATT-runden
foretog EF den hidtil mest omfattende reform af landbrugspolitikken for at
revitalisere forhandlingerne, som var tæt på et definitivt sammenbrud i
december 1990. Det centrale i reformen, som blev vedtaget i maj 1992,var
en markant reduktion af mindstepriserne for korn-,protein- og olieafgrøder.
Som kompensation for dette prisfald indførtes direkte hektartilskud,
som var betinget af,at landbrugerne opfyldte strenge braklægningskrav,som
primært havde til formål at begrænse produktionen.Samme model blev
indført på oksekødsområdet. Dermed havde den fælles landbrugspolitik på
væsentlige områder reelt ændret karakter fra at være et højprissystem til i
højere grad at være et lavprissystem.Landbrugernes indkomst blev derefter i
betydelig grad sikret via direkte tilskud.
For det andet har landbrugernes interesse måttet vige lidt i forhold til forbrugernes
interesse, idet fødevaresikkerhed har fået større vægt,når EUordninger
vedtages og føres ud i livet. Denne udvikling skyldes især kogalskabskrisen
og den heraf opståede kritik af Europa-kommissionens håndtering
af denne (se Baggott, 1998 for en beskrivelse af problemet og krisens
udvikling).GMO-debatten,salmonellaproblemer,franske og belgiske fødevareskandaler
samt udbrud af mund- og klovsyge i Storbritannien og på det
europæiske kontinent har forstærket opmærksomheden omkring fødevaresikkerhed.
134