Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

I 1973 måtte den danske landbrugsforvaltning indstille sig på ændrede
internationale omgivelser.Fra at operere i et system af bilaterale handelsaftaler
skulle landbrugsforvaltningen nu tilpasse sig et internationalt markedsreguleringsregime
for landbrugsvarer.Oprindeligt regulerede EF-kommissionen
priserne på landbrugsprodukter ved at regulere importen af landbrugsvarer
fra verdensmarkedet og dermed det samlede udbud på det interne marked
ved hjælp af variable importafgifter.Det interne udbud af landbrugsvarer til
forbrugerne blev reguleret af støtteopkøb og oplagring samt eksportstøtteordninger,
som havde til formål at få en del af overskudsproduktionen afsat
på verdensmarkedet.Formålet med disse ordninger var at holde priserne
oppe på et vist niveau og dermed sikre landbrugeren en vis indkomst.Landbrugsstøtten
var således for en stor dels vedkommende givet over kunstigt
høje forbrugerpriser. Denne form for landbrugsstøtte kaldes et højprissystem.
Der er selvsagt et stort behov for informationsudveksling og koordineringsaktiviteter
i et flerstatsligt markedsreguleringsregime som EF’s landbrugspolitik.Det
afspejler sig i et komplekst koordineringssystem på EFniveau,hvori
nationale embedsmænd har en central rolle.Nedergaard et al.,
(1993: 39) giver en ganske rammende beskrivelse af dette system:
Alt i alt er der i EF på landbrugsområdet opbygget en kompleks institutionaliseret
beslutningsproces, som ved siden af Kommissionen, Ministerrådet,
Europa-Parlamentet også omfatter et stort antal specialiserede
udvalg, arbejdsgrupper og komitéer. I den forbindelse er det vigtigt, at
disse organer i de fleste tilfælde er sammensat af nationale embedsmænd.
Det betyder, at der ved siden af Ministerrådet, hvor beslutninger om forslagene
endeligt tages, også findes en række embedsmandsorganer, hvor
det nationale element kommer til udtryk i såvel forslagenes forberedelsesfase
som i deres implementeringsfase.
I forberedelsesfasen centrerer en stor del af den nationale landbrugsforvaltnings
opgaver sig omkring Specialkomitéen for Landbrug, 1 som er sammensat
af nationale embedsmænd og en repræsentant for Kommissionen.
Den mødes som regel ugentligt for at forberede møderne i selve Landbrugsministerrådet.
De nationale landbrugsforvaltningers involvering i dette
internationale koordineringsarbejde er omfattende:
The SCA [Specialkomitéen for Landbrug] … set[s] up a whole series of
specialist committees, as necessary, to examine the technical issues that
133