Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

lysen som et komparativt studie.Vi varierer den uafhængige variabel, nemlig
de internationale omgivelser, for derefter at analysere, om denne
ændring fører til nye forvaltningsstrukturer. Såfremt der ikke er sket en
organisatorisk forandring af forventet karakter og omfang,analyserer vi,om
nationale magtforhold (den betingende variabel) kan forklare de organisatoriske
valg.
Når man taler om landbrugsforvaltningen, er det vigtigt at gøre sig klart,
hvad den indbefatter. Historisk set har landbrugsforvaltningen i en række
europæiske lande ud over den statslige landbrugsforvaltning også indbefattet
privat organiserede forvaltningsorganer. Staten har delegeret væsentlige
dele af forvaltningen af diverse landbrugsordninger til private organer, som
helt eller delvist har været kontrolleret af landbrugets organisationer (Espeli,
1992; Flynn & Hawkins, 1990; Garrido & Moyano, 1994; Hellström,
1976; Just et al., 1984; Just 2000). Forholdet mellem den statslige del af landbrugsforvaltningen
og landbrugets organisationer er således et centralt
aspekt i karakteriseringen af landbrugsforvaltningen. Derfor vil det være
det dominerende fokus for analysen af landbrugsforvaltningens organisation,
men vi vil dog også se isoleret på den statslige del af landbrugsforvaltningen.
Forholdet mellem forvaltningen og interesseorganisationerne er også det
helt centrale i Christensens (1993) typologi over forvaltningsmodeller.Han
skelner mellem fire forvaltningsmodeller,nemlig rendyrket bureaukrati (pure
bureaucracy),konsulterende bureaukrati (consultative bureaucracy),korporativt
bureaukrati (corporatist bureaucracy) og delegeret administration (delegated
administration).I sidstnævnte tilfælde er den offentlige regulering baseret på
„group self-regulation through formally private organizations,empowered
by devolution of public interest“ (Schmitter,1985:47).Nedenstående tabel
redegør for de fire modellers karakteristika.Som det ses,bliver interesseorganisationernes
rolle i forvaltningen mere omfattende,jo længere man bevæger
sig ned i tabellen.Der er således tale om et kontinuum.
For at kunne teste hypotesen må man nødvendigvis skelne mellem forskellige
grader af forandringer.Man kan skelne mellem ændringer i forvaltningens
grundstrukturer og tilpasninger af den administrative struktur.Kriteriet,for
om et skift i forvaltningsstruktur er en ændring af den forvaltningsmæssige
grundstruktur,er,at der skal ske et markant skift i interesseorganisationernes
muligheder for at øve indflydelse på forvaltningens virksomhed.Dette sker,
når der ændres på interesseorganisationernes faktiske muligheder for at nedlægge
veto.I Christensens typologi findes en klar skillelinje mellem det kon-
130