Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Gennem det 20. århundrede har landbruget oplevet markante skift i de
internationale omgivelser, idet de institutionelle rammer på eksportmarkederne
(handelsregimerne) har ændret sig drastisk.Disse skift i omgivelserne
skete over en forholdsvis kort tidsperiode. Fra at være et frihandelsregime
ændrede handelsregimet for landbrugsvarer sig til et system af bilaterale handelsaftaler
i forbindelse med 1930’ernes krise. Dette system blev for Danmarks
vedkommende opretholdt frem til medlemskabet af EF i 1973, hvorefter
landbrugseksporten nu var underlagt et egentligt internationalt markedsreguleringsregime.Den
seneste udvikling inden for dette regime er et gradvist skred
mod et bredere fødevarepolitisk element i den internationale regulering af
landbruget.
Disse forandringer har naturligt nok ført nye forvaltningsopgaver med sig.
Spørgsmålet er derfor ikke så meget,om der skete en internationalisering af
landbrugsforvaltningens opgaver eller skift i de internationalt relaterede
opgaver.Det er snarere,om de nye opgaver også førte til organisatoriske forandringer.
Med andre ord ønsker vi at undersøge, om der er nogen direkte
kausal sammenhæng mellem karakteren af en national forvaltnings internationale
omgivelser og dens organisatoriske struktur.
Umiddelbart skulle man tro, at de markante forandringer i landbrugsforvaltningens
internationale omgivelser og de dertil knyttede nye reguleringer
skulle lede til grundlæggende organisatoriske ændringer med det formål
at tilpasse forvaltningen til de nye internationale udfordringer. En sådan
hypotese ville være nærliggende at arbejde udfra, såfremt man tager
udgangspunkt i den eksisterende internationaliseringslitteratur (se bogens
indledende kapitel).Det er dog tvivlsomt,om der er en så direkte sammenhæng
mellem ændringer i internationale forhold og nationale forvaltningsstrukturer.
Specielt nationale magtforhold må formodes at være af afgørende
betydning for, hvorledes skift i de internationale omgivelser udmøntes i
den konkrete forvaltningsstruktur. Denne faktor kan således betragtes som
en betingende variabel,der har en selvstændig indflydelse på organisatoriske
valg i forvaltningen.Vores hypotese er derfor,at forandringer i de internationale
omgivelser ikke er determinerende for forvaltningens strukturer, men kan være den
faktor,der sætter en forandringsproces i gang.Den konkrete udformning betinges i høj
grad af nationale magtforhold.
Analysen af den danske landbrugsforvaltning over en lang tidsperiode
giver nogle klare metodiske fordele i sammenligning med en analyse, der er
baseret på et øjebliksbillede. I og med at der er sket drastiske forandringer i
landbrugsforvaltningens internationale omgivelser, kan vi tilrettelægge ana-
129