Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

man huske, at billedet ikke er entydigt: Internationalisering forekommer på
alle niveauer, og specielt er internationaliseringen af produktionssfæren
mere invariant i forhold til niveau end andre former for internationalisering.
For det andet forekommer internationalisering især inden for bestemte
politikområder som f.eks.erhverv, forsvar, miljø/energi,retsvæsen,sygehuse/sundhed
og infrastruktur, mens andre områder er betydeligt mere uberørte.
Kontrasterne mellem stærkt internationaliserede områder, som
erhverv, og beskedent internationaliserede områder, som omsorg og sociale
opgaver, er meget store. Man ser her konturerne af en ny slags differentiering
af den offentlige sektor, mest udtalt i centraladministrationen, hvor
nogle dele er dybt involverede i internationalt samarbejde,mens andre fortsat
er særdeles danske. Denne differentiering indeholder en række momenter:
I den internationaliserede del af forvaltningen orienterer man sig mod
udenlandske offentlige organisationer og internationale organer, det er der
man henter ny viden og ideer, og det er i internationale sammenhænge, der
sættes nye dagsordner.Denne internationaliserede forvaltning arbejder tilsyneladende
mere uformelt,muligvis med en højere puls.
For det tredje ser det ud til, at der er interessante forstærkende mekanismer
i internationaliseringen. Vi har set, at internationalisering af viden- og
erfaringsdannelse – den mentale side af internationaliseringen så at sige –
betyder relativt mest, der hvor internationaliseringen generelt er stærkest.
Noget tyder derfor på,at den mentale internationalisering stiger mere end
proportionalt med stigende internationalisering generelt.Vi har også set tilsvarende
tegn på,at følgevirkningerne af internationalisering stiger mere
end proportionalt ved stigende internationalisering. Endelig kan vi notere
os,at de områder,der har den stærkeste internationalisering,også har oplevet
den stærkeste vækst i internationalisering.Nu kan denne vækst jo være forklaringen
på,at et område i dag har en høj grad af internationalisering.Men
det kan også betyde, at internationaliseringen har en acceleratoreffekt:
Internationalisering avler internationalisering.Hvis disse betragtninger holder
vand,er konsekvensen,at den af internationaliseringen skabte differentiering
i især centraladministrationen (men i øvrigt overalt,hvor den optræder
– også i amter og kommuner) over tid uddybes,muligvis i hastigt tempo.
Der er politikområder, som lever i deres egne verdener på præmisser, som i
svindende omfang er nationale. Og politikområder, der fortsat udvikles
inden for en national kontekst. Det demokratiske spørgsmål er, i hvilket
omfang danske politikere og borgere har mulighed for at kontrollere udviklingen.
Der er ikke tale om en standard kontrolopgave af typen: Politiker A
125