Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

snævert.I det omfang,forvaltningen overhovedet belyses,forskydes analysen
oftest til koordinationsproblemer og til vurderinger af Udenrigsministeriets
rolle i internationaliseringsprocessen,mens en selvstændig interesse for
ressortministeriernes virke og betingelser risikerer at glide i baggrunden.
Herved overses mange aspekter vedrørende håndteringen af internationale
udfordringer. Naturligt nok forestår der her et meget stort arbejde, især i
betragtning af,at internationaliseringen overalt er en hastig og igangværende
proces. Det er derfor ikke blot en ambition at udfylde et hul i vores
viden,men samtidig at udvikle nogle perspektiver til at kortlægge og analysere
centraladministrationens virksomhed under disse forandrede forhold.
Dette gøres ud fra en grundlæggende antagelse om, at der ganske vist er
mange nye træk ved internationaliseringen og forvaltningens tilpasning,
men at visse hidtil oversete elementer i denne internationaliseringsproces er
af langt ældre dato.
I de følgende afsnit skal vi først se på,hvordan spørgsmålet om internationalisering
og især internationalisering af forvaltningen er blevet grebet an i
den eksisterende forskning,og hvilke perspektiver der eventuelt kan bygges
videre på ved et studie af danske forhold.Herefter vil det blive præciseret,
hvordan studiet af forvaltningsinternationalisering gribes an i denne bog,og
hvilke sider af forvaltningens virksomhed der studeres. Her argumenteres
for, at ændringer kan iagttages og analyseres med hensyn til,hvordan centraladministrationens
organisationsstrukturer er tilpasset,hvordan nye opgaver
har vundet indpas, samt hvordan relationerne til andre aktører i det danske
politiske system er ændret.Derefter vil selve internationaliseringsdynamikken
blive nærmere diskuteret.Det er således ikke tilstrækkeligt at konstatere,
at den samlede forvaltning er underlagt et generelt pres fra de senere års
markante internationale udviklinger. Det er tillige nødvendigt at udrede,
om der er tale om nye formelle eller uformelle krav til forvaltningen,og
ikke mindst hvordan disse opleves og transformeres til administrative
ændringer. Endelig vil vi argumentere for, at forvaltningen er en meget
kompleks størrelse. Derfor må der formodes at være markante forskelle,
hvad angår den tilpasning, der har fundet sted over forskellige historiske
perioder,samt de ændringer der er iværksat inden for forskellige administrative
sektorer.De her opstillede antagelser over variationer i tilpasningsmønstrene
vil blive behandlet i de enkelte kapitler og blive søgt besvaret i bogens
afsluttende del.
11