Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

elation til den europæiske integrationsproces (Kelstrup, 1992; Pedersen,
2002;Sidenius, 1998b),efter at emnet i mange år besynderligt nok var ignoreret
i dansk samfundsforskning (Pedersen, 1990; se oversigt i Marcussen,
2002a).
Det er meget positivt,at interessen for internationalisering har fundet vej,
men med den stærke og undertiden ensidige fokusering på den europæiske
dimension er andre sider trængt i baggrunden. Spørgsmålet om globalisering
er først relativt nyligt blevet inddraget,mens påvirkningen fra de øvrige
nordiske lande nu næsten er gået i glemmebogen.Derfor har vi fået et noget
fortegnet billede af den internationaliseringsproces,der i disse år har påvirket
dansk politik.Det er på denne baggrund nødvendigt at forstå internationaliseringen
i en meget bredere betydning.
Staternes ændrede reaktioner og handlekapacitet diskuteres i denne forbindelse
desværre oftest på et meget generelt plan, hvor ikke mindst staters
rolle over for en internationaliseret økonomi er i fokus (Hirst &Thompson,
1999; Streeck, 1998;Weiss, 1998). Dette sker enten i en temmelig optimistisk
tone,hvor et eventuelt tab af nationalstatslig handleevne ikke diskuteres,
eller i en noget pessimistisk tone, hvor staternes evne til at iværksætte egne
strategier på nationalt plan menes undergravet.Det er vigtigt at se mere differentieret
på statslig virksomhed, idet der kan være betydelige forskelle på
de enkelte dele af „staten“.For at få et lidt mere nøjagtigt billede af de statslige
reaktionsmønstre fokuseres i dette studie derfor alene på den offentlige
forvaltning i Danmark med særlig vægt på centraladministrationen.Her forvaltes
centrale politikområder strategisk,og det er dette forvaltningsniveau,
som umiddelbart synes at opleve det stærkeste pres fra internationaliseringen.I
denne forbindelse undersøges,hvordan dens strukturer, opgaver og
relationer er blevet tilpasset med henblik på at kunne håndtere nye krav og
forventninger med variationer over tid og inden for diverse sektorområder.
Der findes stærke traditioner i studiet af den danske centraladministration
(f.eks.Christensen, 1980; Knudsen, 1995;Meyer, 1970),men der har overraskende
nok været meget begrænset interesse for at undersøge, hvordan
internationaliseringen har sat sig spor i diverse ministerier,styrelser og institutioner.Interessen
for spørgsmålet om internationalisering har oftest været
styret af et mere alment perspektiv, hvor studiet af udenrigs- og integrationspolitik
har stået i forgrunden, og hvor bl.a. også Udenrigsministeriets
rolle i forhold til ressortministerierne er berørt (f.eks.Nedergaard, 2000:
303-354). Dette perspektiv kan i et vist omfang give indsigt i internationaliseringens
betydning for centraladministrationen. Men det er samtidig
10