Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

vil sige, at KL’s adfærd kun kan forstås ved at tage alle arenaer i betragtning.
Forventningen begrundes i,at værdien af forskellige strategier i disse situationer
er afhængig af forholdene både på den principale arena og de arenaer,
hvor adfærden har afledte virkninger. Endvidere kan forhold uden for KL’s
kontrol på andre arenaer påvirke værdien af de strategier, KL anlægger på
den principale arena.
Om effektiviteten i interessevaretagelsen kan der opstilles to hypoteser.
For det første forventes effektiviteten også at variere med karakteren af de
sager,KL skal forholde sig til.Igen er det sondringen mellem rumlige aspekter
og beskyttelse af kommunernes position, der er relevant. Hvis det er
muligt for KL at formulere en kollektiv interesse i sager med rumlige aspekter,
forventes den at bygge på en skrøbelig konsensus på grund af de fordelingsmæssige
komplikationer. Omvendt forventes sager, der vedrører kommunernes
position i den offentlige sektor, at bygge på en solid konsensus.
Det forventes derfor, at KL må fare med lempe i sager med rumlige aspekter,
selv om det er lykkedes at opbygge konsensus om en bestemt politik.
Det antages at svække effektiviteten i interessevaretagelsen. For det andet
må det forventes,at effektiviteten i KL’s interessevaretagelse afhænger af,om
KL kan true andre aktører med exit fra forhandlinger. Hvis KL har adgang
til flere arenaer end modspillerne,må dette forventes at kunne gøre en exittrussel
troværdig og dermed styrke interessevaretagelsen. Omvendt gælder,
at hvis modspillerne kan true KL med exit,må dette forventes at svække
KL’s interessevaretagelse.
Alt i alt må KL forventes at stå stærkest i sager,der primært vedrører kommunernes
position i den offentlige sektor, og hvor KL har adgang til flere
arenaer end modspillerne. Omvendt må KL forventes at stå svagest i sager,
der er præget af rumlige aspekter, og hvor KL har adgang til færre arenaer
end modspillerne.
DESIGN AF EMPIRISK ANALY SE
De teoretiske forventninger belyses gennem en komparativ case-analyse.
Ved caseudvælgelsen er det søgt at maksimere variationen på de uafhængige
variable, jf. King,Keohane &Verba (1994: kap. 4). De uafhængige variable
udgør, jf. forrige afsnit,sagernes karakter og antallet af arenaer. I praksis er
maksimal variation på disse faktorer søgt opnået ved en totrins-procedure.
Først er der udvalgt et antal områder, inden for hvilke sagernes karakter og
antallet af arenaer må forventes at variere. Herefter er der inden for disse
96