Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
eksempel på sager,hvor exit-trusler og dermed spil på flere arenaer kan være<br />
en mulighed,kan nævnes de kommunale serviceområder.Her kan KL forfølge<br />
et givet hensyn både i overenskomstforhandlinger med de kommunale<br />
personaleorganisationer,i forhandlinger om den administrative regulering<br />
med regeringen og ved påvirkning af Folketingets udvalg i forbindelse med<br />
gennemførelse af lovgivning.Hvorvidt en given sag reelt kan tages op i alle<br />
disse arenaer,må dog undersøges konkret,da dette vil afhænge af styrke og<br />
præferencer hos aktørerne i de øvrige arenaer.Eksempelvis vil en trussel om<br />
at forlade en overenskomstforhandling og i stedet søge forlig med regeringen<br />
ikke nødvendigvis være troværdig,hvis der er tale om en mindretalsregering<br />
med usikkert parlamentarisk grundlag eller om en regering,hvis præferencer<br />
ikke harmonerer med den aktør,der truer med exit.Det er ikke uden problemer<br />
at undersøge betydningen af forbundne spil og exit-muligheder empirisk.Det<br />
skyldes,at exit-trusler sjældent behøver at blive ytret for at være<br />
effektive.Når alle aktører ved,at der foreligger reel mulighed for exit,vil<br />
adfærden blive tilpasset,hvad enten en trussel ytres eller ej.Empirisk belysning<br />
af fænomenet må derfor bestå i komparative analyser af effektivitet i<br />
interessevaretagelse i situationer med og uden exit-muligheder.<br />
empiriske forve ntninger<br />
De teoretiske overvejelser kan sammenfattes i form af et sæt hypoteser om<br />
KL’s evne til at definere interesser, om valget af strategi for interessevaretagelse og om<br />
effektiviteten i interessevaretagelsen. Med det første menes, hvorvidt KL er i<br />
stand til at formulere en kollektiv interesse om en given sag.Det andet belyser<br />
spørgsmålet om, hvordan KL forfølger interesser. Det tredje angiver,<br />
hvilken gennemslagskraft KL’s synspunkter har i en given sag,dvs.forholdet<br />
mellem KL’s præferencer og sagens forhandlingsresultat.<br />
Om evnen til at definere interesser forventes det, at den varierer med<br />
karakteren af de sager, KL skal forholde sig til. Jo mere rumlige aspekter<br />
dominerer,desto sværere vil det være at definere en kollektiv interesse,og jo<br />
mindre vil KL kunne optræde som enhedsaktør. I sådanne sager forventes<br />
spillet på den interne arena at lægge begrænsninger på KL’s evne til at agere i<br />
forhold til omverdenen.Omvendt gælder, at jo mere sager vedrører kommunernes<br />
position i den offentlige sektor, jo bedre vil KL være i stand til at<br />
definere en kollektiv interesse og dermed agere som enhedsaktør.<br />
Om valget af strategi for interessevaretagelse forventes det, at når KL er<br />
engageret i spil på flere arenaer, så vil der være tale om forbundne spil.Det<br />
95