Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

KL’s interessevaretagelse er rettet mod det reguleringskompleks, der tilsammen
sætter rammerne for kommunernes virksomhed. Overordnet kan
der sondres mellem tre typer af regulering af kommunernes opgaver.For det
første fastsætter lovgivningen på de fleste områder de grundlæggende rammer.
Det gælder basale forhold som placering af ansvaret for opgaveløsningen
og opgavernes finansiering,men det kan også omfatte det nærmere indhold
i opgavevaretagelsen. For det andet stiller den administrative regulering
ofte mere specifikke krav til indholdet i den kommunale opgavevaretagelse.
Det sker først og fremmest gennem bekendtgørelser og cirkulærer. Men
administrativ regulering kan også forekomme i blødere udgaver i form af
henstillinger, vejledninger og aftaler mellem de kommunale organisationer
og regeringen.For det tredje regulerer overenskomsterne løn- og arbejdsvilkårene
for det kommunale personale. De kan i praksis indebære en betydelig
indskrænkning af de kommunale frihedsgrader, idet de ofte opstiller ret
detaljerede krav til opgavernes tilrettelæggelse.
De tre reguleringstyper udformes på hver sin arena og af forskellige aktører.
KL har dermed mulighed for at anlægge flere strategier. En parlamentarisk
strategi vil sigte mod at påvirke lovgivningens udformning via kontakt
til Folketingets udvalg i forbindelse med behandlingen af lovforslag.En korporativ
strategi vil sigte mod at påvirke regeringen og centraladministrationen
i forbindelse med udformningen af den administrative regulering og
forslag til ny lovgivning.Endelig vil en arbejdsgiverstrategi være rettet mod de
kommunale personaleorganisationer og sigte mod at ændre overenskomsternes
bindinger af kommunernes opgavevaretagelse.
Antagelsen i det følgende er,at interessevaretagelsen kun kan forstås ved at
inddrage hele det reguleringskompleks, den retter sig imod. Det skyldes, at
de forskellige dele af reguleringskomplekset og de arenaer,det udformes på,
ikke er uafhængige af hinanden.Set fra alle de involverede parters side giver
det samlede reguleringskompleks mulighed for at forfølge de samme hensyn
på forskellig måde. Hvad der tabes i den ene arena,kan måske vindes i den
anden.Som et konkret eksempel kan nævnes,at da HF- og gymnasielovens
regler om en maksimal klassekvotient på 28 elever blev ophævet,fik gymnasielærerne
indsat en bestemmelse i overenskomsten med Amtsrådsforeningen
om dobbelthonorar til lærere for klasser med flere end 28 elever. Reelt
blev reguleringen af antallet af elever i gymnasieklasserne derfor ikke ændret
(Pallesen, 1998: 109).
Tsebelis (1990: kap. 1 og 3) argumenterer for, at adfærden hos aktører, der
er involveret i forbundne spil, kun kan forstås ved at analysere alle spillene.
92