Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

med på råd.Det medførte, at KL trænerede frikommuneprojektet i årevis“
(citeret i Winkel, 2002). En tilsvarende situation opstod, da Anders Fogh
Rasmussen overtog regeringsmagten i 2001. De omlægninger, som han
planlagde på udlændingeområdet,ville han drøfte med kommunerne. Men
han ville gå uden om KL og oprette et rådgivende borgmesterforum bestående
af borgmestre, der havde praktiske erfaringer med integration af
udlændinge.I praksis ville det primært sige borgmestrene fra de københavnskeVestegnskommuner.
Også dette forslag truede KL’s position som mellemled
mellem staten og kommunerne. KL gav derfor tydeligt udtryk for
utilfredshed med regeringens forslag og anførte, at hvis regeringen ønskede
dialog med kommunerne, burde den rette henvendelse til KL (se Weekendavisen,
30/11-6/12 2001,s. 2-3; Information, 27/11 2001,s. 1; Politiken, 29/11
2001,s. 3; Berlingske Tidende, 28/11 2001,s. 3).
Alt i alt kan man tale om,at KL forfølger tre typer af interesser:Beskyttelse
af kommunernes position i den offentlige sektor,undgåelse af skæve rumlige
effekter og forsvar af institutionelle egeninteresser.Vi har dermed også nærmet
os et svar på spørgsmålet om,hvad kontroversielle og ukontroversielle
sager er for KL.Når KL forsøger at beskytte kommunernes position,må dette
antages at være relativt ukontroversielt blandt medlemmerne.På dette område
kan bestyrelsen derfor forventes at have ret frie hænder.Med andre ord
forventes delegeretmødet at give bestyrelsen fuldmagt til at fastlægge kursen i
sådanne sager.Derimod gælder det,at jo mere en sag er præget af rumlige
aspekter,des mere kontroversiel må sagen antages at være.Derfor må bestyrelsens
handlefrihed i sådanne sager forventes at være begrænset.Delegeretmødet
kan i disse sager ikke forventes at give bestyrelsen nogen særlig høj
grad af fuldmagt.Endelig må forfølgelse af den institutionelle egeninteresse
antages at kunne være illegitim i forhold til medlemmerne.Egeninteressen
kan derfor ikke forventes at få noget særligt klart udtryk,men primært gøre
sig gældende i sager,hvor den trækker i samme retning som legitime interesser,sådan
som det f.eks.er tilfældet med budgetsamarbejdet,jf.ovenfor.
de institutione lle rammer for inte re sse forfølgelse n
Institutionelle forhold påvirker, hvordan en aktør forfølger sine interesser.
Det er en af de få ting,de mange nyinstitutionelle teorier er enige om (Hall
& Taylor, 1996; March & Olsen, 1989: Kap. 1; Peters, 1999: Kap. 1).Derfor er
det vigtigt at overveje,hvorledes de institutionelle omgivelser påvirker strategivalg
og effektivitet i KL’s interessevaretagelse.
91