26.07.2014 Views

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Rumlige hensyn og kommunernes position i den offentlige sektor udgør<br />

altså to centrale interesser for KL. Hertil kan lægges en tredje interesse, idet<br />

KL som andre organisationer også forfølger institutionelle egeninteresser i<br />

samspillet med omgivelserne. Disse interesser kan karakteriseres som sikring<br />

af KL’s overlevelse som organisation og opretholdelse af positionen<br />

som mellemled mellem de enkelte kommuner og staten.KL’s egeninteresser<br />

vil ofte være forenelige med medlemmernes interesser, men er det ikke<br />

nødvendigvis. Budgetsamarbejdet kan illustrere problematikken.Via dette<br />

samarbejde har KL en eksklusiv adgang til centraladministration og mulighed<br />

for at påvirke en lang række politikker på de enkelte sektorområder.<br />

Det system har en række fordele for kommunerne, men også mere snævert<br />

for KL som organisation. Rollen som mellemled mellem kommunerne og<br />

staten cementeres. Budgetsamarbejdet sender et meget klart budskab til<br />

medlemmerne, nemlig at adgangen til staten bedst går gennem KL og ikke<br />

via andre kanaler. Sammenlignet med KL’s unikke adgang via budgetsamarbejdet<br />

bliver alternative kommunale adgangsveje til staten mindre attraktive.Det<br />

kan være en sideeffekt af budgetsamarbejdet.Men set fra KL’s side er<br />

den formentlig ikke uvelkommen. Den kan formentlig også bidrage til en<br />

forklaring af, hvorfor KL holder fast ved budgetsamarbejdet, selv om systemet<br />

ikke længere har den klare karakter af en byttehandel, som det havde i<br />

1980’erne. Dengang udvekslede KL økonomisk mådehold i den kommunale<br />

verden med større frihedsgrader i opgaveløsningen. I dag forbeholder<br />

staten sig i højere grad ret til også at regulere opgaveløsningen (Blom-Hansen,<br />

2000a; Lotz, 2001). Kommunernes interesse i budgetsamarbejdet er<br />

dermed ikke længere så klar.Men for KL som organisation er budgetsamarbejdet<br />

stadig attraktivt.<br />

Der kan anføres yderligere eksempler på KL’s institutionelle egeninteresse.Da<br />

den borgerlige regering 1982-93 tiltrådte,igangsatte den ret hurtigt et<br />

frikommuneprojekt. Idéen var, at kommuner efter ansøgning kunne blive<br />

fritaget for statslige regler,der stillede sig i vejen for en smidig lokal opgaveløsning.I<br />

tilrettelæggelsen af frikommuneprojektet gik Indenrigsministeriet<br />

utraditionelt til værks og brød normen om at forhandle udspil i forhold til<br />

den kommunale verden med KL først.Indenrigsministeriets tilgang var at<br />

have direkte kontakt til de enkelte kommuner (Madsen & Schou, 1986:kap.<br />

3). KL’s position som mellemled mellem staten og kommunerne blev dermed<br />

truet,og KL betragtede derfor initiativet med betydelig skepsis.Den<br />

daværende indenrigsminister erindrer tyve år senere om situationen:„[I]<br />

min tid tog Landsforeningen det meget ilde op, at de ikke var blevet taget<br />

90

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!