Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

9/1998).Men KL anlagde en anden linie og „har overfor Fødevareministeriet
argumenteret for en anden model,hvor kommunerne har langt størstedelen
af ansvaret for levnedsmiddelkontrollen i Danmark“ (leder i Danske Kommuner,nr.40,1997).
I alle de nævnte eksempler er det karakteristisk,at KL søger at beskytte
kommunernes position i det offentlige system snarere end at forfølge almeninteresser
såsom magtspredning,politisk deltagelse, nærhed,responsivitet,
effektiv administration og forbrugerbeskyttelse.KL arbejder altså primært
på at tilvejebringe klubgoder i form af beskyttelse af medlemmernes position.På
den baggrund forekommer det mere rimeligt at betragte KL som en
organisation,der forfølger kommunernes særinteresser.Men det er samtidig
karakteristisk,at KL,der organiserer alle landets kommuner,er en bred organisation.Dette
skal forstås i Olson’s forstand (1982: 47-53),dvs.en organisation,der
som udgangspunkt forfølger særinteresser,men hvis medlemskreds
er så bred,at medlemmernes interesser i mange situationer er sammenfaldende
med almenvellet.En sådan organisation vil ofte varetage almeninteresser,
men det vil ske som et biprodukt af forfølgelsen af særinteresser. Da
KL repræsenterer alle landets kommuner,søger KL ikke at skaffe fordele til
bestemte kommunetyper,men generelt at beskytte kommunernes position,
herunder særligt mod angreb fra statens side.Dette vil ofte indebære,at KL
som sideeffekt samtidig forsvarer mere ideelle hensyn omkring det kommunale
selvstyre.
Beskyttelse af kommunernes position i den offentlige sektor er derfor den
primære interesse,som KL forfølger i samspillet med omgivelserne.Men det
er ikke den eneste.En anden interesse vedrører de rumlige aspekter af statslige
tiltag.Den kommunale struktur er den prisme,hvorigennem KL anskuer
statslige tiltag. Kommunegrænserne definerer for KL det geografiske
rum, statslige tiltag skal vurderes i forhold til. Men forfølgelse af rumlige
hensyn er en betydelig udfordring.KL står her i praksis over for det klassiske
dilemma mellem geografi (eller område) og funktion (eller opgave) som
administrative organisationsprincipper (jf. Peters, 1995: 147-161). For det
politiske system,som KL skal forfølge de rumlige interesser i,er primært
organiseret efter funktion.Det gælder Folketingets udvalg,der er organiseret
efter funktionelle linier såsom undervisning, miljø og arbejdsmarked.
Det gælder endvidere centraladministrationens ministerier, der også er
opbygget efter funktionelle linier med særskilte ministerier for sociale forhold,undervisning
og sundhed mv. Endelig gælder det også de interesseorganisationer,som
KL konkurrerer om indflydelse med.Disse er typisk rettet
88