Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

mært tjener almenvellet (Haider, 1974: 89, 305-306; Rhodes, 1986: 11-12,
men se Cammisa, 1995: 24-25).
Spørgsmålet er,om dette er korrekt.Det er vigtigt at erindre,at KL’s medlemmer
er de enkelte kommuner, ikke kommunernes indbyggere. Indbyggernes
interesser kan være sammenfaldende med kommunernes, men
behøver ikke være det.KL’s holdning til brugerbestyrelser ved de kommunale
serviceinstitutioner er illustrativ. Brugerbestyrelser kan,hvis de tildeles
reel kompetence og økonomisk ansvar, medvirke til en yderligere magtspredning
i samfundet,øge borgernes politiske deltagelse og fremme nærheden
og responsiviteten i opgaveløsningen. Sådan ser KL imidlertid ikke på
sagen.Brugerbestyrelser opfattes snarere som en trussel mod kommunernes
lokale magtposition. På skoleområdet gik KL således ind for afskaffelse af
alle regler om brugerrepræsentation i forbindelse med det offentlige udredningsarbejde
herom i 1980’erne (Indenrigsministeriet, 1988: 38-41, 191­
193).KL var derfor glad for den efterfølgende afskaffelse af skolekommissionerne,
men utilfreds med den befæstelse af skolebestyrelserne, der også blev
resultatet af arbejdet med skolestyrelsesreglerne på dette tidspunkt (Lindbom,
1995: 108-115; Christensen, 2000: 403-405). Da der et par år senere
også blev indført brugerbestyrelser ved daginstitutionerne, fik disse – i lighed
med skolebestyrelserne – ikke tildelt arbejdsgiverkompetence.Der blev
alene tale om at tildele de nye bestyrelser indstillingsret i forbindelse med
ansættelse af personale.Men selv denne beskedne indskrænkning i kommunernes
arbejdsgiverkompetence fandt KL „uacceptabel“ (leder i Danske
Kommuner,nr. 11, 1992).
Flere eksempler kan illustrere,at KL’s hovedhensyn tilsyneladende er at
beskytte kommunernes position i det offentlige system.I 1997 blev ansvaret
for den skattemæssige ligning af selskaber overført fra kommunerne til staten.
På ligningsområdet er hensynet til tilpasning af opgavevaretagelsen til lokale
præferencer og behov ikke stort.Tværtimod er retssikkerhed og ligebehandling
på tværs af kommunegrænser væsentlige hensyn.Formålet med centraliseringen
af selskabsligningen var fra statens side at effektivisere opgaveløsningen
(LF 134/1997).På trods heraf var KL imod ændringen (leder i Danske
Kommuner,nr.39,1997).Da ansvaret for levnedsmiddelkontrollen i 1998 også
blev overført fra kommunerne til staten, var KL ligeledes imod. På dette
område er hensynet til nærhed og responsivitet heller ikke fremtrædende.
Tværtimod er ensartet kontrol og ligebehandling af virksomheder på tværs af
kommunegrænser væsentlige hensyn.Formålet var fra statens side at øge forbrugerbeskyttelsen
og at effektivisere og standardisere kontrolarbejdet (LF
87