Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Konklusionen er dermed, at KL’s status som enhedsaktør afhænger af,
hvilken type sag KL skal forholde sig til.I ukontroversielle sager kan det give
god mening at betragte KL som tilnærmelsesvis en enhedsaktør. I kontroversielle
sager giver denne adfærdsantagelse derimod ikke megen mening.
Spørgsmålet er herefter, hvordan man mere systematisk kan skelne mellem
kontroversielle og ukontroversielle sager. Det må ske a priori, hvis ikke diskussionen
skal få et tautologisk præg. Spørgsmålet må afgøres ud fra, hvad
KL’s grundlæggende interesser er.De behandles i det følgende afsnit.
hvilke inte re sse r forfølger kl?
Et af kravene til en strategisk aktør er, at den kan definere sine interesser.
Hvis det almindelige indtryk fra medierne af KL som en magtfuld organisation
er korrekt,lykkes denne opgave ganske godt for KL.Men hvad er KL’s
interesser? Spørgsmålet kan belyses nærmere ved at tage udgangspunkt i
sondringen mellem særinteresser og almeninteresser. Det er en traditionel
og grundlæggende sondring i litteraturen om interesseorganisationer. Den
findes i forskellige iklædninger. I stedet for sær- og almeninteresser sondres
nogle gange mellem private og offentlige interesser eller mellem erhvervsmæssige
og ikke-erhvervsmæssige interesser (Schattschneider, 1960: 20-28;
Olson, 1971: 159-165;Wilson, 1992).Som anført af Berry (1977: 6-11,se også
Lucco, 1992) kan sondringen klargøres ved at fokusere på den type offentligt
gode, som interesseorganisationerne søger at tilvejebringe.Alle interesseorganisationer
arbejder i større eller mindre omfang for at tilvejebringe
offentlige goder til deres medlemmer. Men goder kan være offentlige i forskelligt
omfang. Et rent offentligt gode skal opfylde to betingelser: Forbruget
af godet skal være kollektivt, og det skal være umuligt at ekskludere
andre aktører fra at forbruge godet.Man kan dermed opstille fire idealtypiske
goder, jf. figur 5.1, hvor der både er anført klassiske eksempler og
eksempler,der er relevante i forbindelse med KL.
Normalt omtales mellemformerne (klubgoder og „common pool“goder)
som offentlige goder,fordi de har egenskaber til fælles med rene offentlige
goder.Men i forhold til interesseorganisationers adfærd er sondringen mellem
klubgoder og rene offentlige goder vigtig.Kun i forbindelse med rene
offentlige goder giver det mening at tale om almeninteresser.Eksempelvis
arbejder miljøorganisationer for et renere miljø.Det er et gode,der ikke kun
gavner medlemmerne, men er til gavn for alle. Der er altså tale om et rent
offentligt gode.Derfor kan man sige,at miljøorganisationer forfølger almen­
85