Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ud fra andre primærkommunale interesseorganisationer såsom „Det Skæve
Danmark“ og „5-byerne“,der ikke har selvstændige sekretariater.
Det tredje kriterium drejer sig om den aggregerede aktørs måde at træffe
beslutninger på. Forskellige muligheder kan f.eks. være énstemmighed, afstemninger
og hierarki.Jo mere hierarkisk beslutningsreglen er, desto mere
får den aggregerede aktør karakter af enhedsaktør.Som der er argumenteret
for i kapitel 3,har KL’s bestyrelse ofte meget frie hænder.I første omgang er
det derfor relevant at se på beslutningsreglen i bestyrelsen. Den er formelt
set afstemning,hvor flertallet kan afgøre sagerne.I praksis er beslutningsreglen
imidlertid énstemmighed,idet sager sjældent bringes til formel afstemning,men
besluttes ved konsensus,jf. den nærmere analyse af dette spørgsmål
i kapitel 3. selv om bestyrelsen har stor selvstændighed, er den højeste
myndighed i KL delegeretmødet. Bestyrelsens handlefrihed kan derfor
betragtes som en fuldmagt fra delegeretmødets side. I kapitel 3 blev det
påvist, at delegeretmødet er en relativt passiv kontrolinstans i forhold til
bestyrelsen. Men som det også blev fremført i kapitel 3, kan dette ikke uden
videre tages som udtryk for, at delegeretmødet er magtesløst. Delegeretmødets
fuldmagt til bestyrelsen kan kun antages at gælde, så længe bestyrelsens
arbejde er ukontroversielt set fra delegeretmødets side. Jo mere
kontroversielle sager bestyrelsen beskæftiger sig med, desto mere må delegeretmødet
forventes at trække fuldmagten tilbage. Det kan ske ved, at
delegeretmødet udtrykker kritik eller pålægger bestyrelsen at ændre
adfærd, men også ved at utilfredse medlemmer melder sig ud af foreningen.
I midten af 1980’erne så omverdenen et dramatisk eksempel på dette
forhold, da alle kommunerne i FKKA-området meldte sig ud af KL i protest
mod bestyrelsens adfærd i mellemkommunale byrdefordelingsspørgsmål,
jf. redegørelsen for denne sag i kapitel 4. Det kan altså konkluderes, at
beslutningsreglen de facto er énstemmighed i KL’s bestyrelse, så længe det
drejer sig om ukontroversielle sager. Jo mere kontroversielle sagerne bliver,
des mere får beslutningsreglen karakter af konsensus på delegeretmødet.
Da delegeretmødet i modsætning til bestyrelsen er en stor og heterogen
forsamling, kan KL efter det tredje kriterium ikke karakteriseres som
nogen enhedsaktør i kontroversielle sager. I ukontroversielle sager er KL’s
bestyrelse tillagt stor selvstændighed. Beslutninger træffes ganske vist ikke
hierarkisk i KL’s bestyrelse, men reelt i enstemmighed. Bestyrelsen består
dog af et relativt lille antal personer, der træffer beslutninger i lukkede
rum. Derfor kan enhedsaktørforudsætningen i højere grad siges at være
opfyldt i ukontroversielle sager.
84