Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

med FKKA-kommunernes personale. I modsætning til uenighederne i
1983-84 skete sammenlægningen af lønudvalgene uden dramatik og medieomtale
(se dog notitserne i Danske Kommuner,nr. 12, 1990,s. 30;nr. 15, 1990,
s. 23; Kommunen, 1/31990,s. 1) og med fuld opbakning fra begge organisationer
(Kommunernes Landsforening, 1990: 80-84).En sammenlægning var
allerede blevet diskuteret i forbindelse med betænkningsarbejdet om det
kommunale løntilsyn i midten af 1980’erne (Indenrigsministeriet, 1985:
127-128), men planerne blev altså først realiseret på dette senere tidspunkt.
Historisk set har der således været væsentlige stridsspørgsmål mellem FKKA
og KL. Disse er dog alle blevet løst til FKKA-kommunernes tilfredshed, og
1990’erne har ikke set eksempler på tilsvarende uenigheder.Spørgsmålet er,
om kommunalpolitikerne fra FKKA-kommunerne på den skitserede historiske
baggrund har et anderledes forhold til KL end øvrige politikere.
For det tredie kan politikere fra kommuner,der er medlemmer af kommuneforeningen
„Det skæve Danmark“,tænkes at være mere kritiske over for KL
end øvrige politikere.„Det skæve Danmark“ tog sin begyndelse påViborgegnen
først i 1980’erne, hvor en række borgmestre begyndte at tale om
skævvridningen af udviklingen i Danmark. 3 På KL’s delegeretmøde i 1987
orienterede borgmester Rasmus Christensen,Hvorslev Kommune,formelt
om foreningens eksistens og formål (Kommunernes Landsforening, 1987:
58-61). I dag er 104 kommuner medlemmer af foreningen, som arbejder
bredt med mellemkommunale fordelingsspørgsmål rækkende fra udligningsordningerne
til landsplanredegørelserne (Det skæve Danmark, 1999).I
offentligheden er foreningen dog nok mest kendt for sit arbejde for at få de
mellemkommunale udligningsordninger ændret til fordel for de fattigere og
mindre kommuner.Selv om foreningen ikke har rettet nogen direkte kritik
mod KL, kan selve dens eksistens ses som en indirekte kritik af KL for ikke
at varetage dette regionalpolitiske hensyn.
For det fjerde kan det tænkes,at kommunernes størrelse har en betydning for
kommunalpolitikernes tilfredshed.Kommunernes formelle indflydelse i KL
er nemlig afhængig af deres størrelse,idet kommunerne vælger en delegeret
til KL’s højeste myndighed – delegeretmødet – for hver påbegyndt 8.000
indbygger, jf. KL’s love § 4. Store kommuner har derfor et bedre institutionelt
udgangspunkt for at påvirke KL end små kommuner.Hypotesen finder
dog ikke støtte hos Christensen (1983: 45-49),der ikke kan spore nogen særlig
sammenhæng mellem tilfredshed med KL og kommunestørrelse,når der
kontrolleres for partitilhørsforhold.
69