Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tilbageholdende med at markere særstandpunkter i forhold til KL.I 1983-84
gik FKKA-kommunerne så vidt som til at melde sig samlet ud af KL i frustration
over,at KL’s bestyrelse ikke tilgodeså foreningens synspunkter i større
omfang.Baggrunden var længere tids utilfredshed med bestyrelsens holdning
over for staten i mellemkommunale byrdefordelingsspørgsmål (Danske
kommuner,nr. 9, 1983,ss. 6-7;nr. 12, 1983,ss. 6-7; Kommunen, 28/41983,s. 13;
23/6 1983,s. 7-8; 4/8 1983,s. 1 og 12).Som anført af Madsen (1992: 88) lå der
formentlig også interne socialdemokratiske stridigheder bag sagen,idet den
„geopolitiske balance“ i Socialdemokratiets repræsentation i bestyrelsen på
dette tidspunkt var i Jyllands favør.Men utilfredsheden med KL var udbredt
i hele FKKA-området på tværs af partiskel. Efter at borgmester og FKKAformand
Kjeld Rasmussen fra Brøndby Kommune havde redegjort for kritikken
på KL’s delegeretmøde i 1983 (Kommunernes Landsforening, 1983:
48-50),henstillede FKKA til sine 18 medlemskommuner, at de meldte sig
ud af KL.I løbet af efteråret 1983 bemyndigede alle 18 kommunalbestyrelser
deres borgmester til at foretage udmeldelsen, hvilket skete samlet i oktober
måned (Kommunen, 1/91983,s. 3; 15/91983,s. 3; 29/91983,s. 3; 13/10 1983,
s. 5; 27/10 1983,s. 1).Den kollektive udmeldelse ville få virkning fra 1.januar
1985, dvs. godt et år senere. Udmeldelsen var nok mest ment som et forhandlingsudspil,idet
der samtidig blev opstillet en række krav for at forblive
i KL. FKKA krævede først og fremmest organisatoriske tilpasninger i KL,
således at FKKA-kommunernes synspunkter blev sikret bedre repræsentation,
primært ved direkte repræsentation i KL’s bestyrelse og formandskab.
KL reagerede ved at nedsætte et udvalg med den opgave at vurdere KL’s
organisatoriske struktur.Udvalget behandlede spørgsmålet i en længere rapport
(Kommunernes Landsforening, 1984a).Dets hovedforslag var at udvide
bestyrelsen fra 11 til 17 medlemmer,idet dette ansås for det bedste middel til
at sikre tilstrækkelig bredde i KL’s ledelse.Herudover anbefalede udvalget at
styrke Kontaktrådet og kommuneforeningerne. FKKA stillede sig tilfreds
med udvalgets anbefalinger, som hurtigt blev gennemført (Kommunernes
Landsforening, 1984b: 88-89; Danske kommuner,nr. 12, 1984,s. 5; Kommunen,
24/5 1984,s. 5; 21/6 1984,s. 1 og 12).FKKA-kommunerne annullerede herefter
deres udmeldelse,som dermed aldrig nåede at træde i kraft.
I de efterfølgende år dæmpedes modsætningerne mellem FKKA og KL. I
1990 kunne der ske en fredelig sammenlægning af de to foreningers lønudvalg
og lønsekretariater. Indtil dette tidspunkt havde FKKA sit eget lønudvalg
og lønsekretariat med 13 ansatte, som forhandlede overenskomster
68