Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

viser,at tilfredsheden er størst i kommuner,som er repræsenteret i de kommunale
organisationers styrelse (Rhodes, 1986: 363).Ved institutionel tilknytning
til KL forstås i denne sammenhæng medlemskab af et af KL’s centrale
organer:Bestyrelsen,bestyrelsens stående udvalg eller Kontaktrådet.
Alt i alt er der grund til at forvente,at alle fire kommunalpolitiske faktorer
– partipolitisk tilhørsforhold, medlemskab af den lokalpolitiske elite, erfaring
i kommunalpolitik og institutionel tilknytning til KL – vil påvirke
kommunalpolitikernes syn på KL.Den empiriske analyse, der redegøres for
senere i kapitlet,bekræfter i overvejende grad disse hypoteser.Det er således
kun kommunalpolitisk erfaring,der viser sig ikke at betyde noget for tilfredsheden
med KL.
karakte ristika ve d politike rne s hjemkommune r
I dette afsnit diskuteres,hvordan kommunalpolitikernes tilfredshed med KL
kan forventes at være påvirket af,hvilken kommune de kommer fra.Spørgsmålet
er, om politikere fra bestemte kommunetyper er mere tilfredse med
KL?
Der kan være flere grunde til,at dette skulle være tilfældet.For det første
kan det tænkes,at KL’s institutionelle historie har betydning.KL blev dannet i
1970 ved en sammenlægning af de daværende tre primærkommunale organisationer
(jf. kapitel 2):Købstadsforeningen,Sognerådsforeningen og Foreningen
af Landkommuner med Bymæssig Bebyggelse.Som understreget af
Lyngsdal (1980) var Købstadsforeningen den dominerende blandt disse tre
organisationer.Det gjaldt også i dannelsen af KL,som overtog Købstadsforeningens
struktur såvel som dens personale og bygning i Gyldenløvesgade i
København.Formand og direktør til den nye KL blev ligeledes leveret af
Købstadsforeningen.Det er derfor en rimelig hypotese, at de tidligere købstadskommuner
i hvert fald i de første år efter kommunalreformen kunne
nære varmere følelser for den nye KL end de øvrige kommuner. Christensen
(1983: 48-49; 1984) bekræfter hypotesen,idet han finder,at politikere fra
de tidligere købstadskommuner i 1981 var mere tilfredse med KL end øvrige
kommunalpolitikere. Spørgsmålet er, om disse historisk betingede forhold
stadig har nogen betydning.
For det andet kan det tænkes, at kommunerne i Foreningen af Kommuner i
Københavns Amt (FKKA) har særlige holdninger til KL. FKKA blev stiftet i
1902 og er dermed landets ældste kommuneforening.Den har traditionelt
spillet en større rolle end de øvrige kommuneforeninger og har ikke været
67