Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Dette ændringsforslag til foreningens love, vil jeg kalde et skridt i den rigtige
retning, men det vigtigste skridt mangler, nemlig muligheden for
valgforbund. Forslaget betyder, at ca. halvdelen af de partier, som er
repræsenteret i Folketinget, fortsat holdes helt uden for indflydelse ved
valg til KL’s bestyrelse, idet der fortsat vil være en spærregrænse på 6 procent.Vi
må konstatere, at i KL er det fortsat de store, som undertrykker de
små, og at der fortsat er brug for at få gjort lovene mere demokratiske også
efter dette delegeretmøde (Kommunernes Landsforening, 2000a: 87).
Status er herefter, at de små kommunalpolitiske partier ikke har mulighed
for at opnå repræsentation i KL’s bestyrelse. Politikere fra disse partier kan
derfor forventes at være mindre tilfredse med KL end øvrige politikere.
Partipolitisk tilhørsforhold må altså alt i alt forventes at spille en stor rolle
for kommunalpolitikernes syn på KL.De centrale forklaringsfaktorer antages
at være formandens partifarve, lokallisternes position i KL og partistørrelsen.
Men partipolitik er ikke den eneste faktor i forbindelse med kommunalpolitikernes
forhold til kommunalpolitik,der kan forventes at påvirke
synet på KL.En anden faktor,der er belyst i spørgeskemaet,er medlemskab af
den lokalpolitiske elite. Forventningen er her, at elitepolitikerne i højere grad
er indsocialiserede i det politiske system og dermed i højere grad accepterer
de herskende forhold.Elitepolitikerne forventes derfor at være mere tilfredse
med KL end de almindelige politikere. Den lokalpolitiske elite defineres
som borgmestre og udvalgsformænd.
En tredje faktor, som også kunne tænkes at have betydning for tilfredsheden
med KL,er kommunalpolitikernes erfaring i kommunalpolitik. I lighed
med betydningen af kommunalpolitikernes alder kunne erfaring tale for
øget tilfredshed,da der med årene sker en socialisering i det politiske system,
som må forventes at trække i retning af øget accept af de herskende forhold.
Man kunne dog også forestille sig,at de mere erfarne politikere er præget af
særlige forhold i den periode,de har haft med kommunalpolitik at gøre.
Den sidste kommunalpolitiske faktor med potentiel betydning for tilfredsheden
er kommunalpolitikernes institutionelle tilknytning til KL.Tæt formel
tilknytning til en organisation indebærer en vis accept af organisationens
virksomhed.Forventningen er derfor,at tæt tilknytning øger tilfredsheden
med KL.Tidligere analyser viser,at formel tilknytning til KL øger tilfredsheden
(Christensen, 1983: 49-52),og at kommuner,der er repræsenteret i
KL’s bestyrelse,i højere grad overholder de årlige økonomiske aftaler mellem
KL og regeringen (Agerbak & Sønderby,2000: 152-155).Også Rhodes’analyse
af engelske kommuners tilfredshed med de kommunale organisationer
66