Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Derimod finder hypotesen støtte i Rhodes’ undersøgelse af engelske kommunalpolitikeres
holdning til deres kommunale organisationer (Rhodes,
1986: 361).
For det andet kan man forvente, at politikere fra lokallister har særlige
holdninger. Lokallisterne dækker over en bred vifte af lister rækkende fra
det yderste højre til det yderste venstre, men også over lister, som ikke
meningsfuldt kan indplaceres i det landspolitiske partisystem (Jensen, 1997).
Indtil 2000 havde repræsentanter for lokallisterne i landets kommunalbestyrelser
ikke mulighed for at blive valgt til KL’s bestyrelse. Det hang sammen
med KL’s love,som dengang foreskrev,at pladserne i bestyrelsen blev fordelt
på politiske partier efter stemmetallet til de seneste amtsrådsvalg.Da lokallisterne
ikke stiller op til amtsrådsvalgene i samme omfang som til kommunalvalgene,udelukkede
lovene i praksis lokallisterne fra at blive repræsenteret
i bestyrelsen.Der er tale om et forhold,der har været omtvistet igennem
hele KL’s historie.Ved delegeretmødet i 1974, hvor KL for første gang efter
organisationens etablering i 1970 skulle vælge ny bestyrelse (for perioden
1975-78),blev valgmåden kritiseret fra flere sider.Sagen blev bl.a.taget op af
borgmester BørgeWadum fra Stenlille Kommune:
Ved sidste kommunalvalg blev 699 af de 4665 medlemmer af kommunalbestyrelserne
valgt på særlister … Der er i dag 33 borgmestre valgt på særlister,
og jeg anmoder om, at valgproceduren [til bestyrelsen] må blive
taget op til undersøgelse (referat fra delegeretmødet i Danske kommuner,
nr. 7, 1974,s. 15).
KL’s formand var dengang enig i,at det var nødvendigt at undersøge spørgsmålet
nærmere.Men disse undersøgelser førte dog ikke til nogen ændring af
valgmåden. Lokallisterne har herefter rejst spørgsmålet på næsten alle KL’s
delegeretmøder. 1
Begrundelsen for at udelukke lokallisterne fra at blive repræsenteret i
bestyrelsen har fra KL’s side været,at bestyrelsen bør sammensættes ud fra de
landsdækkende partiers styrke i kommunalpolitikken. Da de enkelte vælgere
ved amtsrådsvalgene næsten udelukkende stemmer på landsdækkende
partier, er synspunktet, at partiernes styrkeforhold ved amtsrådsvalgene vil
svare til det, der kunne fremkomme gennem valgordninger, hvor lokallisterne
kunne slutte sig til et landsdækkende parti i forbindelse med bestyrelsens
udpegning. Dette synspunkt blev f.eks. fremført, da KL i forbindelse
med strukturændringen i 1984 foretog en grundig behandling af spørgsmå-
63