Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

og indflydelse til såvel landets forskellige kommuner som de politiske partier
i kommunalpolitikken.Organisationsstrukturen sikrer KL gode muligheder
for at kende medlemmernes synspunkter og samtidig medlemmerne en vis
mulighed for at kontrollere KL. Organisationsstrukturen er ikke neutral,
men indebærer en svag favorisering af de større kommuner og de store partier
i kommunalpolitikken.Analysen viser videre,at der til trods for det partipolitiske
organisationsprincip hersker en konsensuskultur i KL.Ved nærmere
øjesyn er der dog ikke nødvendigvis nogen modsætning imellem disse
to forhold,idet partipolitikkens betydning i KL gælder en række andre forhold
end løbende partipolitisk justering af KL’s politiske linie.
I kapitlets indledning blev der rejst det spørgsmål, om den fasttømrede
enighed, som præger KL udadtil, er udtryk for en usædvanlig grad af enighed
internt i organisationen, eller om der er tale om en form for „demokratisk
centralisme“.Vurderet på baggrund af især bestyrelsens arbejdsform
må svaret i dette kapitel blive det første. KL er en meget konsensuspræget
organisation, og der kan konstateres en betydelig loyalitet over for konsensuslinien
– i hvert fald i KL’s bestyrelse. Om noget tilsvarende gælder for
landets øvrige kommunalpolitikere belyses i det næste kapitel.
noter
1 Det er dog forekommet, at kommuner har meldt sig ud af KL. I 1983 meldte kommunerne
i FKKA-området sig samlet ud af KL, men omgjorde beslutningen, inden
udmeldelsen trådte i kraft, jf. omtalen af denne sag i kapitel 4.I 2000 meldte Farum
Kommune sig ud med virkning fra 2002 (se Blom-Hansen & Serritzlew (2000: 8)
for en nærmere beskrivelse af omstændighederne omkring udmeldelsen). Et par
måneder efter, udmeldelsen var trådt i kraft, meldte kommunen sig dog ind igen.
2 Kommunernes Landsforening, 1976; 1977; 1978; 1979; 1980; 1981; 1982; 1983;
1984b; 1985; 1986; 1987; 1988; 1989; 1990; 1991; 1992; 1993; 1994; 1995; 1996; 1997;
1998; 1999; 2000a; 2001h.
57