Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

at den organisatoriske struktur ikke er neutral, men indebærer en svag favorisering
af to grupper blandt medlemmerne. Det gælder de store kommuner,
som i kraft af reglerne for valg af delegerede til delegeretmødet, har
større indflydelse på KL’s virksomhed end de små kommuner. Det gælder
videre de store partier i kommunalpolitikken,som i kraft af reglerne for valg
til bestyrelsen,har uforholdsmæssig stor indflydelse på KL’s ledelse.
P ARTIPOLITIK OG KL- POLITIK
I analysen af KL’s struktur er antydet et paradoks, som fortjener en mere
udførlig behandling, inden analysen af organisationsstrukturen afsluttes.
Paradokset handler om forholdet mellem partipolitik og KL-politik. Det
fremgår af analysen,at partipolitik er ét af de to dominerende organisationsprincipper
i KL.Samtidig fremgår det,at KL er en meget konsensuspræget
organisation.Hvordan hænger disse to forhold sammen?
Partipolitiske hensyn vejer tungt i organisationsstrukturen.Pladserne i
bestyrelsen, formands- og næstformandsposten, posterne i formandskabet,
de poster KL besætter i andre fora og pladserne i Kontaktrådet fordeles alle
nøje efter partiernes forholdsmæssige styrke.Af interviewene med bestyrelsesmedlemmerne
skinner det endvidere tydeligt igennem,at denne fordelingsmekanisme
opfattes som meget vigtig.Man kunne på denne baggrund
tro,at partipolitiske hensyn er dominerende for KL-politikernes adfærd.
Der kunne endda være grund til at skærpe en sådan hypotese derhen,at
der sker en landspolitisk styring af KL-politikerne.En sådan hypotese kunne
understøttes af nogle af de karakteristiske træk ved det danske partisystem.
Partiforskningen viser således,at partiernes politiske linie fastlægges centralt,og
at der er grænser for, hvor meget man lokalt kan afvige fra den,selv
om der indrømmes de lokale partiorganisationer et vist råderum (Jensen,
2000: 18-21).På centralt niveau er to instanser i partierne væsentlige:Landsorganisationen
og folketingsgruppen (Bille, 1997: kap. 4).Landsorganisationen
har ansvaret for at lægge de overordnede linier,mens folketingsgruppen
i de fleste partier fastlægger den løbende politik (Buksti, 1989: 283).Videre
gælder det,at de større partier har etableret formelle organer med den opgave
at koordinere partiets politik på tværs af niveauerne i den offentlige sektor.
I Socialdemokratiet har amtsorganisationerne til opgave at koordinere
samarbejdet mellem de socialdemokratiske grupper i kommunalbestyrelserne
inden for de enkelte amter (Socialdemokratiets love, 2000:§ 9). På centralt
niveau har det socialdemokratiske partikontor en særlig kommunal
53