Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Delegeretmødet vælger efter lovenes § 6 en bestyrelse på 17 medlemmer.
Ansvars- og kompetencefordeling mellem delegeretmødet og bestyrelsen er
ikke reguleret tæt i KL’s love. De fastsætter alene, at bestyrelsen „varetager
landsforeningens ledelse“ og „tegner landsforeningen“,jf.lovenes § 7.Delegeretmødet
er dog ifølge lovene KL’s højeste myndighed. Det har derfor
også en kontrolopgave i forhold til bestyrelsen.Den kan i princippet varetages
på flere måder.Bagudrettet kontrol kan ske ved,at de delegerede udtaler
kritik af bestyrelsens virksomhed.Fremadrettet kontrol kan ske ved,at delegeretmødet
pålægger bestyrelsen konkrete direktiver.I yderste konksekvens
kan delegeretmødet vælge at afsætte bestyrelsen.
Forudsætningen for disse kontrolmekanismer er imidlertid, at der kan
opnås enighed på delegeretmødet om at iværksætte dem. Hvis individuelle
medlemmer bliver utilfredse, men ikke kan samle den nødvendige opbakning
blandt de øvrige delegerede til at pålægge bestyrelsen at ændre kurs,
kan de „stemme med fødderne“,altså i sidste ende melde sig ud af foreningen.Det
har der været flere eksempler på.I midten af 1983 meldte kommunerne
i Foreningen af Kommuner i Københavns Amt (FKKA) sig samlet ud
i protest mod bestyrelsens politik i mellemkommunale byrdefordelingsspørgsmål,jf.
omtalen af denne sag i kapitel 4.I 2000 meldte Farum Kommune
sig ud i protest mod bestyrelsens politik i forhandlinger med staten,jf.
note 1.
Med henblik på en nærmere belysning af delegeretmødets håndtering af
kontrolopgaven i forhold til bestyrelsen,er der foretaget en gennemgang af
referaterne fra samtlige delegeretmøder i perioden 1976-2001. 2 Gennemgangen
viser,at delegeretmødet aldrig har afsat bestyrelsen eller åbent overvejet
dette.Den viser også,at der meget sjældent ytres kritik af bestyrelsen på
delegeretmødet.Endelig viser den,at delegeretmødet sjældent udformer
egentlige direktiver for bestyrelsens arbejde med interessevaretagelse.Det
forsøges dog af og til at opstille sådanne direktiver på afgrænsede områder.
Det sker i form af forslag fra medlemskommunerne,hvori bestyrelsen opfordres
til at arbejde i en bestemt retning på et nærmere angivet område.I den
undersøgte periode er der stillet i alt 11 sådanne forslag i årene 1984, 1986,
1987, 1991,1992,1996, 1997, 1998 og 1999.Forslagene bliver imidlertid sjældent
sat til afstemning.Normalt er en tilkendegivelse fra bestyrelsens side om
at ville arbejde positivt for forslaget tilstrækkeligt for forslagsstilleren.Hvis en
afstemning ikke kan undgås,fremsætter bestyrelsen gerne et alternativt forslag.Det
kan ske for at præcisere forslaget.Det var f.eks.tilfældet,da Ishøj
Kommune på delegeretmødet i 1986 foreslog,at KL optog forhandlinger
39