Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

med staten er domineret af „the four big associations“ (ibid.:kap. 3),dvs. the
Association of County Councils (ACC), the Association of District Councils
(ADC), the Association of Metropolitan Authorities (AMA) og the London
Boroughs Association (LBA).Som i Danmark og Sverige fungerer organisationerne
både som interessevaretagere i forhold til staten,som serviceorganisationer
i forhold til medlemmerne og som arbejdsgiverorganisationer i forhold
til det kommunale personale.
Organisationernes historie går tilbage til slutningen af 1800-tallet,om end
der har været en del reorganiseringer i tidens løb i takt med den kommunale
strukturs udvikling. The Association of Municipal Corporations,som er forløberen
for AMA,blev etableret i 1873.I 1888 fulgte The County Councils Association
og i 1895 The Rural District Councils Association og The Urban District
Councils Association.
Den generelle vurdering i den engelske litteratur er, at organisationerne
op gennem tiden har været tæt involveret i den statslige regulering af den
kommunale sektor. Eksempelvis anfører Richards (1971: 61) i starten af
1970’erne, at „government departments pay great heed to attitudes of local
authority associations“. Han opstiller også en liste over de statslige organer
og kommissioner, som the Association of Municipal Corporations var repræsenteret
i på undersøgelsestidspunktet. Denne liste omfatter 112 statslige
organer (ibid.: appendix C). Det første egentlige studie over de kommunale
interesseorganisationers rolle i politik på centralt niveau er dog gennemført
af Rhodes (1986), hvis analyse stadig udgør den mest grundige undersøgelse
af spørgsmålet. Rhodes belyser organisationernes betydning via tre
dybdegående case-studier af deres rolle i henholdsvis det økonomiske forhold
mellem staten og kommunerne, overenskomstforhandlinger og opgavefordelingsspørgsmål.
Han viser, at organisationerne har en betydelig grad
af legitimitet i det centrale politiske spil, og at de aktivt inddrages af regeringen
både i kommissions- og udvalgsarbejde og som høringspartner.
Samtidig er der dog klare grænser for organisationernes indflydelse, idet
den britiske regering besidder et betydeligt potentiale for ensidige indgreb
over for den kommunale sektor, hvilket især blev klart i Thatcher-perioden
(jf. også Chandler, 1988: kap. 5).Alt i alt er Rhodes’ opfattelse (1986:
416):
De kommunale organisationer udgør en legitim del af regeringens rådgivende
netværk. De besidder nok ikke vetoret i forhold til regeringen, og
de kan være sårbare over for ensidige indgreb fra regeringens side. Men
32