Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kommunale personale. Som i Danmark medvirker organisationerne også i
driften af en række fælleskommunale virksomheder.
Organisationernes historie går tilbage til starten af 1900-tallet. Svenska
Stadsförbundet blev etableret i 1908 som organisation for bykommunerne.
Landkommunerne dannede som modsvar i 1919 Svenska landskommunernes
Förbund. Et år senere dannede amtskommunerne Landstingsförbundet.I 1968
blev de to primærkommunale organisationer slået sammen til det nuværende
SK.Som i Danmark havde sammenlægningen baggrund i en kommunalreform,der
ændrede den kommunale inddeling (Landström, 1968; Gustafsson,
1987: 77-80).
Organisationerne har længe haft et meget tæt samspil med staten i form af
deltagelse i statslige kommissioner og udvalg, afgivelse af høringssvar i forbindelse
med statslige tiltag over for den kommunale sektor og løbende,
uformelle kontakter med centraladministrationen.I 1921 konstaterer Odén,
at organisationernes interessevaretagelse i forhold til statsmagten i praksis
fungerer som „en motvikt mot en alltför långt gående centralisation“
(Odén, 1921: 154). I 1950’erne tegnes samme billede af Lönn (1952) og
Landström (1960). Landström (1960: 89) opgør f.eks., at de kommunale
organisationer i årene 1956 og 1957 afgav næsten 50 procent flere høringssvar
til staten end den svenske LO. Gunnarsons (1972: kap. 5) analyse fra
1970 peger ligeledes på, at SK har et tæt samspil med staten primært i form
af udvalgsdeltagelse, afgivelse af høringssvar og daglige underhåndskontakter.
Gunnarson sammenfatter forholdet mellem SK og staten som „symbiotisk“
(ibid.: 183). I forbindelse med den svenske magtudredning i midten af
1980’erne foretog Petersson (1989: kap. 6) en omfattende kortlægning af
interesseorganisationernes kontaktmønster med staten. Også denne analyse
viste, at de kommunale organisationer havde et meget tæt samspil med staten.
Petterson konkluderede, at „ser man til den totala kontaktmängden
[med staten] intas förstaplatsen av LO. Därnäst följer TCO centralt och
Kommunförbundet“ (ibid.: 114). Pettersons analyse viste videre, at de kommunale
organisationer havde regelmæssige kontakter med samtlige ministerier
i Stockholm (ibid.: 120).
storbritannien
I modsætning til Sverige og Danmark har kommunerne i Storbritannien
dannet en række forskellige interesseorganisationer. Rhodes (1986: 13-15)
opregner 32 kommunale organisationer,men påpeger samtidig,at samspillet
31