26.07.2014 Views

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

sammenhæng, høringsrunder mv. Når KL går ind i disse sager, skyldes det<br />

formentlig en kombination af flere hensyn.Der kan være et element af service<br />

i forhold til medlemmerne.Dels giver tilstedeværelse i statslige udvalgsarbejder<br />

om sager med mellemkommunale konflikter KL mulighed for at<br />

holde medlemmerne orienteret om statens overvejelser på områderne, dels<br />

kan KL etablere procedurer, der kan fungere som arena for medlemmernes<br />

mere individuelle artikulation af interesser. Men deltagelse i statslige<br />

udvalgsarbejder om sager med mellemkommunale konflikter kan også være<br />

et udslag af KL’s institutionelle egeninteresse. KL’s synlige tilstedeværelse i<br />

disse sammenhænge understreger over for omverdenen, at mellemleddet<br />

mellem staten og kommunerne udgøres af KL – og ikke alternative kommunale<br />

sammenslutninger såsom „Det Skæve Danmark“, „5-byerne“ mv.<br />

Hvis KL ikke gik ind i disse sager, ville disse alternative sammenslutninger<br />

måske gøre det.Det har KL som organisation ingen interesse i.Disse overvejelser<br />

forbliver dog spekulation. Årsagen til, at KL går ind i sager, hvor<br />

medlemmerne er splittede,er ikke systematisk afdækket i <strong>bog</strong>en.<br />

Det andet spørgsmål,<strong>bog</strong>ens analyser rejser, vedrører personaleorganisationernes<br />

rolle. I forhold til de teoretiske forventninger har de vist sig overraskende<br />

stærke. Det er kommet klarest til udtryk på børnepasningsområdet.<br />

Her har personaleorganisationerne reelt haft en vetoposition over for<br />

tiltag,der truer personalets løn- og ansættelsesvilkår. Den udgiftspolitiske<br />

udfordring, som indfrielsen af pasningsgarantien har udgjort, har KL ikke<br />

været i stand til at lette via samspillet med personaleorganisationerne på<br />

overenskomstarenaen.Tværtimod har KL og kommunerne været nødt til at<br />

acceptere, at udbygningen er sket under fuld respekt for personalenormeringer<br />

og løn- og ansættelsesvilkår. Både centralt og lokalt har personaleorganisationerne<br />

været i stand til at blokere for tiltag til fordel for arbejdsgiversiden.<br />

På folkeskoleområdet har KL med et vist held forsøgt at inddrage<br />

overenskomsterne i interessevaretagelsen.Det udestår dog fortsat at blive<br />

godtgjort, at den ændrede arbejdstidsaftale på lærerområdet i praksis indebærer<br />

udvidede frihedsgrader for de enkelte kommuner. Det springende<br />

punkt er de forhandlinger, der skal føres lokalt mellem de enkelte kommuner<br />

og Danmarks Lærerforenings lokalkredse. I det hele taget indikerer<br />

<strong>bog</strong>ens analyser, at spillet mellem de centrale forhandlinger om rammeaftaler<br />

og de lokale forhandlinger om rammeaftalernes udmøntning er en vigtig<br />

indgangsvinkel til at forstå forholdene på overenskomstarenaen. Personaleorganisationernes<br />

overraskende styrke kan skyldes,at de er bedre end KL og<br />

kommunerne til at håndtere overenskomstarenaens to-niveauspil.Men igen<br />

225

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!