Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Bogens centrale resultat er en påvisning af, hvor karakteristikken er
meningsfuld,og hvilke faktorer KL’s indflydelse er betinget af. Dermed gør
bogen det også muligt at afgrænse rummet for KL’s indflydelse.
Der er dog stadig mange aspekter af KL’s virksomhed,vi ikke ved meget
om. Bogens fokus har været på KL’s politiske interessevaretagelse. Men KL
har yderligere to vigtige opgaver, nemlig arbejdsgiveropgaver i forhold til
det kommunale personale og serviceopgaver i forhold til medlemskommunerne.
Disse opgaver er kun inddraget i bogens undersøgelse i det omfang,
de har betydning for interessevaretagelsen.Den mest direkte inddragelse er
sket af den del af arbejdsgiveropgaven,som knytter sig til overenskomstforhandlinger.
KL’s opgaver på løntilsynsområdet er derimod ikke belyst,fordi
de ikke direkte vedrører interessevaretagelsen.Det samme gælder KL’s serviceopgaver.
De er også kun inddraget i det omfang, de har betydning for
interessevaretagelsen,hvilket mest vil sige informationsvirksomheden i forhold
til medlemmerne. KL’s konsulentydelser er derimod ikke belyst i
bogen.KL’s service i form af vejledning og konsulentbistand har formentlig
en normerende effekt på kommunernes adfærd.Der er i givet fald tale om
en paradoksal effekt,idet KL i så fald bidrager til at ensrette kommunernes
virksomhed. Det må dog forblive en hypotese, for der er ikke forsket i
spørgsmålet.KL’s indirekte serviceopgaver i forbindelse med de fælleskommunale
virksomheder er heller ikke belyst i bogen.KL’s indflydelse i denne
gråzone mellem den offentlige og den private sektor er stort set ubelyst af
forskningen.
Til disse spørgsmål, der er underbelyst, fordi bogens problemstilling har
været en anden,kan lægges to nye spørgsmål,som gennemførelsen af bogens
undersøgelser rejser. Det første vedrører mellemkommunale konflikter. I
bogen er KL’s håndtering af mellemkommunale konflikter belyst på udlignings-,retskreds-
og flygtningeområdet.Analysen viser, at sådanne konflikter
er meget svære at håndtere for KL på grund af spændingerne på den
interne arena.Reelt giver det ikke mening at tale om interessevaretagelse på
disse områder. Men det afholder ikke KL fra at repræsentere kommunerne.
Det spørgsmål,der rejser sig,er,hvorfor KL overhovedet går ind i sager med
markante mellemkommunale konflikter, når de er så svære at håndtere.
Spørgsmålet er ret vidtgående,for mellemkommunale konflikter findes ikke
kun på de tre analyserede områder,men også – i større eller mindre omfang
– på områder såsom almennyttigt boligbyggeri,byfornyelse, kystsikring,
statslige infrastrukturinvesteringer og omsorg for hjemløse. Heller ikke på
disse områder viger KL tilbage fra at repræsentere kommunerne i udvalgs-
224