Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

interesser end andre aktører i det politiske system.Det gælder forhold som
den organisatoriske tilrettelæggelse af den offentlige politik,f.eks.opgavefordelingen
i den offentlige sektor, og finansieringen af de kommunale
opgaver, f.eks.balancen mellem statstilskud og kommunal skattefinansiering.Som
konkret eksempel kan nævnes arbejdet med opblødning af skolestrukturreglerne,
jf. analysen af folkeskoleområdet i kapitel 6. I og med at
folkeskolen drives af kommunerne,har de særlige interesser i reglerne for
folkeskoleopgavens organisatoriske tilrettelæggelse.Den særlige interesse
kan imødekommes ved at tage KL med på råd,når reglerne overvejes ændret.
KL’s indflydelse er dog ikke entydigt positiv.Der kan også peges på negative
effekter af KL’s tætte samspil med staten.Disse kan sammenfattes som en privilegering
af kommunale synspunkter.KL’s indflydelse kan således indebære
en ubalance i interesserepræsentationen i forbindelse med udformningen af
den offentlige politik.Som der er argumenteret for i kapitel 5,varetager KL
ikke almeninteresser,men kommunale særinteresser.En privilegering af KL i
den politiske beslutningsproces vil derfor kunne betyde,at politikken skævvrides
til fordel for kommunale synspunkter.Som et konkret eksempel kan
nævnes den arbejdsgruppe,Undervisningsministeriet nedsatte for at belyse
mulighederne for en mere fleksibel skolestruktur,jf.analysen af folkeskoleområdet
i kapitel 6.Her blev Danmarks Lærerforening ikke inviteret med.
Det opfattede lærerforeningen som en utilbørlig favorisering af KL.Som et
andet eksempel kan nævnes de årlige forhandlinger mellem regeringen og
KL i regi af budgetsamarbejdet mellem staten og kommunerne.Her har KL
også eksklusiv adgang til regeringen.Som det fremgår af analysen af børnepasnings-
og folkeskoleområdet i kapitel 6,giver det KL en unik mulighed
for at varetage kommunernes interesser.Prisen er formentlig en vis underprioritering
af sektorinteresser, fordi hverken fagministerier eller andre
interesseorganisationer er direkte repræsenteret i forhandlingerne.
Endelig kan der peges på effekter af KL’s indflydelse,der ikke entydigt kan
kategoriseres som positive eller negative.For det første medvirker KL’s tætte
samspil med staten formentlig til at reducere partipolitiske konflikter i
stat/kommune-forholdet.Som der er redegjort for i kapitel 3, er KL præget
af en stærk konsensuskultur på tværs af partipolitiske skillelinier. Det betyder,at
der i alle partiers kommunale bagland er sikret enighed,når KL støtter
en sag.Det har formentlig en dæmpende effekt på konflikterne mellem partigrupperne
i Folketinget.
For det andet betyder KL’s indflydelse formentlig,at den danske offentlige
sektor er præget af mere reel kommunalisering,end den ville have været
222