Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

viser dermed,at KL’s beslutningsregel skifter fra enighed i bestyrelsen til
ekspliciteret konsensus blandt medlemmerne,når de områder,KL skal forholde
sig til,bliver mere kontroversielle.De mellemkommunale konflikters
betydning for definitionen af en kollektiv interesse har vist sig at være så
afgørende et forhold,at relevansen af de to næste hypoteser næsten forsvinder
for disse områders vedkommende.Begge hypoteser forudsætter,at interessevaretagelse
forekommer.Men analysen af de tre områder,hvor medlemmerne
er splittede,viser,at det reelt ikke er tilfældet.I disse sager må KL nøjes
med at fremføre helt abstrakte og overordnede synspunkter,som ikke er kontroversielle
i nogen aktørs øjne.Derfor giver det ikke megen mening at tale
om strategivalg og effektivitet i interessevaretagelsen på disse områder.Enighed
i baglandet har dermed vist sig at være et helt afgørende forhold at tage i
betragtning ved en vurdering af KL’s indflydelse i det politiske system.Der er
en bredere metodisk lære af dette resultat.KL er sandsynligvis ikke den eneste
organisation,der kan have svært ved at håndtere den interne arena.Det
gælder formentlig – i større eller mindre omfang – de fleste interesseorganisationer,men
også organisationer som f.eks.politiske partier.Analysen af KL
viser,hvor vigtigt det er at undersøge enhedsaktørproblemet i forbindelse
med sådanne sammensatte aktører.
Den næste hypotese handlede om KL’s valg af strategier for interessevaretagelse.Analysen
giver her en vis støtte til tankegangen om forbundne spil.
Det tydeligste eksempel findes på folkeskoleområdet,hvor KL konsekvent
på alle tre arenaer har forsøgt at få opblødt reguleringen af kommunernes
opgavevaretagelse. På børnepasningsområdet får tankegangen kun delvis
støtte. Støtten består i,at KL’s adfærd i forhold til regeringen er betinget af
forholdene på den parlamentariske arena,hvor der er betydelig sympati for
kommunale frihedsgrader i opgaveløsningen.Forholdene på den korporative
og den parlamentariske arena må derfor anskues som forbundne spil.
Men overenskomstarenaen fremstår på børnepasningsområdet som helt
adskilt fra den korporative og parlamentariske arena.Intet tyder på,at KL
har forsøgt at inddrage personalets arbejdstids- og ferieregler i forsøget på at
lette medlemskommunernes implementering af børnepasningsgarantien.
Det er overraskende set i lyset af de teoretiske forventninger. Analysen
understreger endvidere, at det er vigtigt at undersøge tilgængeligheden af
arenaer empirisk frem for at basere analysen på teoretiske antagelser herom.
Det er således svært at deducere sig frem til,at den parlamentariske arena er
lukket for KL på folkeskole- og bloktilskudsområdet,men åben på børnepasningsområdet
– og at overenskomstarenaen er lukket for KL på børne-
218