Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

interesse i sager, hvor medlemskommunerne er splittede, forventes den at
bygge på en skrøbelig konsensus på grund af de fordelingsmæssige komplikationer.
Omvendt forventes sager, der vedrører kommunernes position i
den offentlige sektor, at bygge på en solid konsensus. Derfor antages KL at
måtte fare med lempe i sager med mellemkommunale konflikter, selv om
det er lykkedes at opbygge konsensus om en bestemt politik.Forventningen
var, at det svækker effektiviteten i interessevaretagelsen. For det andet forventedes
effektiviteten i KL’s interessevaretagelse at afhænge af, om KL kan
true andre aktører med exit fra forhandlinger. Hvis KL har adgang til flere
arenaer end modspillerne,vil dette gøre en exit-trussel troværdig og dermed
styrke interessevaretagelsen.Omvendt gælder,at hvis modspillerne kan true
KL med exit,må dette svække interessevaretagelsen.Antallet af arenaer forventes
derfor at påvirke effektiviteten i interessevaretagelsen.
Den empiriske analyse af disse hypoteser er tilrettelagt som en komparativ
case-analyse. Der er udvalgt seks områder til nærmere analyse.Ved caseudvælgelsen
er det søgt at maksimere variationen på de uafhængige variable –
dvs.sagernes karakter og antallet af arenaer – og at minimere variationen i
andre potentielt forstyrrende forhold.Resultatet af den empiriske analyse er
sammenfattet i tabel 8.1.
Den første hypotese var,at KL’s evne til at definere en kollektiv interesse
afhænger af karakteren af de sager, KL skal forholde sig til.Med sagernes
karakter menes,hvorvidt de primært handler om beskyttelse af kommunernes
position i den offentlige sektor,eller om de er præget af mellemkommunale
konflikter.Hypotesen finder betydelig og entydig støtte.I de sager,der
primært handler om beskyttelse af kommunernes position,har den interne
arena ikke i noget tilfælde udgjort noget større problem for KL.Områderne
har ikke været kontroversielle i medlemskommunernes øjne.Derfor har det
ikke været svært at formulere en kollektiv interesse,og KL har ikke haft behov
for at indhente eksplicitte mandater fra medlemmerne for at kunne agere.
Tværtimod har KL været overladt et handlerum fra medlemmernes side og
dermed manøvrefrihed i forhold til omgivelserne.Man kan sige,at KL reelt
har haft en betydelig fuldmagt fra medlemskommunerne.Det viser,at KL’s
beslutningsregel på ukontroversielle områder er enstemmighed i bestyrelsen.
I de sager,hvor medlemskommunerne er splittede,har KL omvendt haft
svært ved at håndtere den interne arena.Derfor har det i alle disse tilfælde
været svært at formulere en kollektiv interesse.Det er videre karakteristisk,at
KL ikke har noget særligt stort handlerum på disse områder.Handling i forhold
til omgivelserne kræver et eksplicit mandat fra medlemmerne.Analysen
216