Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

1970, kan de historiske rødder spores længere tilbage i historien.Etableringen
af KL i forbindelse med kommunalreformen i 1970 var ikke en egentlig
nyskabelse.Det var snarere en reorganisering af de dengang eksisterende tre
kommunale interesseorganisationer, hvis historie rækker tilbage til slutningen
af 1800-tallet.De kommunale organisationer har haft et tæt samspil med
staten i hvert fald siden starten af 1900-tallet.Intet tyder på,at samspillet er
svækket over tid.Tværtimod peger visse indikatorer, som der er redegjort
for i kapitel 5,på,at samspillet er blevet tættere over tid.
KL har også et solidt organisatorisk udgangspunkt for at varetage kommunernes
interesser.KL har et personale og et budget,der er større end de fleste
statslige ministeriers.Den organisatoriske opbygning med både tværgående
og sektoropdelte enheder giver KL mulighed for at yde modspil både til alle
de ministerier i centraladministrationen,der har med kommunale forhold at
gøre,og til de forskellige kommunale personaleorganisationer.
KL besidder en betydelig legitimitet i forhold til medlemskommunerne.
Som en overordnet indikator herpå kan tages det forhold,at KL er i stand til
at fastholde alle landets primærkommuner som frivillige og betalende medlemmer.I
bogen er spørgsmålet om legitimitet belyst nærmere efter såvel en
input-orienteret som en output-orienteret synsvinkel.Efter den første synsvinkel
er det i kapitel 3 analyseret,om KL’s beslutningsprocedurer sikrer alle
medlemskommunerne indflydelse på organisationens beslutninger,eller om
de favoriserer bestemte kommunalpolitikere, partier eller kommuner.Analysen
viser, at KL’s opbygning tilgodeser et geografisk og et partipolitisk
organisationsprincip. Principperne sikrer repræsentation og indflydelse til
såvel landets forskellige kommuner som de politiske partier i kommunalpolitikken.Organisationsstrukturen
sikrer, at KL har gode muligheder for at
kende medlemmernes synspunkter, og at medlemmerne har en vis mulighed
for at kontrollere KL. Organisationsstrukturen er ikke neutral, men
indebærer en vis favorisering af de større kommuner og de store partier i
kommunalpolitikken.Endvidere viser analysen,at KL er præget af en stærk
konsensuskultur.
Efter den output-orienterede synsvinkel er der i kapitel 4 foretaget en analyse
af kommunalpolitikernes tilfredshed med KL.Analysen viser,at tilfredsheden
systematisk varierer efter kommunalpolitikernes sociale baggrund,
efter deres forhold til kommunalpolitik,og efter hvilken kommunetype de
kommer fra.Der kan altså konstateres klare forskelle i baglandets tilfredshed.
Den favorisering af de større kommuner og de store partier i kommunalpolitikken,som
KL’s organisationsstruktur indebærer,synes dog ikke at betyde
214