Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

teser om betydningen af de rumlige aspekter. For det første forventes enhedsaktørforudsætningen
at blive svær at opfylde. Det skyldes, at det er
svært at definere en kollektiv interesse på grund af de fordelingsmæssige
komplikationer i forbindelse med rumlige aspekter. For det andet forventes
rumlige aspekter at føre til en mindre effektiv interessevaretagelse.Det skyldes,
at en kollektiv interesse – hvis det lykkes at formulere en sådan – er
baseret på en skrøbelig konsensus, fordi fristelsen for medlemmerne til at
bryde enigheden er stor.En skrøbelig konsensus forventes videre at gøre det
vanskeligt for KL troværdigt at true andre aktører med exit i forhandlinger,
fordi andre aktører må forventes at kunne gennemskue KL’s vanskelige forhandlingsposition.
Men muligheden for at bruge en exit-trussel forventes
dog alt andet lige at være en fordel. Den tredje hypotese var derfor, at antallet
af arenaer har betydning for såvel strategivalg som effektivitet i interessevaretagelsen.
I kapitlet er disse hypoteser belyst empirisk.Det er sket ved en analyse af
KL’s interessevaretagelse på tre områder med markante rumlige aspekter.
Analysens hovedresultat er en stærk støtte til den første hypotese.På alle tre
analyserede områder er det karakteristisk,at det har været vanskeligt at formulere
en kollektiv interesse, fordi medlemskommunernes interesser er
modsatrettede.Det er videre karakteristisk,at KL ikke har noget særligt stort
handlerum på de tre områder.Handling i forhold til omgivelserne kræver et
eksplicit mandat fra medlemmerne.Analysen støtter dermed overvejelserne
i kapitel 5 om, at KL’s beslutningsregel skifter fra enighed i bestyrelsen til
ekspliciteret konsensus blandt medlemmerne, når de områder, KL skal forholde
sig til,bliver mere kontroversielle. På udligningsområdet viste analysen,at
KL trods ihærdige forsøg ikke fik noget mandat fra medlemmerne.
KL må derfor nøjes med at fremføre helt abstrakte og generelle forhold om
nødvendigheden af et udligningssystem, når interesserne skal varetages
udadtil. Det lykkedes dog KL efter en ressourcekrævende indsats at skabe
enighed om denne allermindste fællesnævner blandt medlemmerne. På
retskredsområdet fik KL ved en høringsrunde blandt medlemmerne mandat
til at indtage en skeptisk,men ikke-blokerende position over for tankerne
om at reducere antallet af retskredse.Men konsensus om en bestemt inddeling
opnåede KL aldrig,hvorfor man var nødt til at afstå fra at forholde sig til
konkrete inddelingsforslag.På flygtningefordelingsområdet lykkedes det en
enkelt gang at skabe enighed om ændrede fordelingsmekanismer.Det skete,
da KL’s Kvotefordelingsudvalg blev enige om at søge et „familiesammenføringsparameter“
indført i kvoteberegningerne.Dermed fik KL et mandat og
210