Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

en betydelig udfordring på den interne arena.Da integrationsloven blev
vedtaget i sommeren 1998, var KL’s første reaktion på den interne arena en
organisatorisk oprustning.KL etablerede således et nyt kontor til at varetage
opgaverne på integrationsområdet.I perioden efter integrationslovens vedtagelse
havde kontoret som en væsentlig opgave at vejlede kommunerne i
tvivlsspørgsmål i forbindelse med iværksættelsen af den nye integrationsopgave.
Herudover er kontoret ansvarligt for interessevaretagelse på området
(Kommunernes Landsforening, 1999b: 25).
KL’s næste skridt var at nedsætte et Kvotefordelingsudvalg. Det skete i
starten af 1999, efter at den første runde af forhandlinger om kvoter var
overstået i efteråret 1998. Udvalget har repræsentanter fra kommuneforeningerne,Indenrigsministeriets
departement og Udlændingestyrelsen samt
KL.Udvalgets opgave er at belyse forskellige principper for kvotefordeling
(Kommunernes Landsforening, 2000e: 25).Udvalget blev i foråret 2000 enige
om at anbefale KL’s bestyrelse, at der i Udlændingestyrelsens fastsættelse
af kvoter i de tilfælde, hvor der ikke aftales frivillige kvoter, skal tages højde
for familiesammenføringer (Nyt på integrationsområdet,nr. 41, 2000).Modellen
var et kompromis mellem den oprindelige fordelingsmodel og en model
anbefalet af FKKA og fremsendt til Indenrigsministeriet.Hensyntagen til
familiesammenføringer havde umiddelbart klare fordelingsmæssige virkninger.
FKKA-kommunernes samlede kvote blev markant nedsat, mens
taberne blev kommunerne i yderkantsamterne (Kommunernes Landsforening,u.dato).Men
på lidt længere sigt var de fordelingsmæssige virkninger
mindre klare. Familiesammenføringsreglerne indebærer, at det reelle antal
udlændinge,en kommune skal integrere,kan blive væsentligt større end den
fastsatte flygtningekvote.Det skyldes,at flygtningene kan få familiesammenføring.Da
flygtningene udnytter familiesammenføringsreglerne i forskelligt
omfang, afhænger belastningen ved en given flygtningekvote af, hvilken
type flygtninge den enkelte kommune får visiteret fra Udlændingestyrelsen.
Derfor indebærer familiesammenføringer et usikkerhedsmoment for alle
landets kommuner. Det er nok en væsentlig del af baggrunden for, at der
kunne skabes enighed om at tage højde for familiesammenføringer i kvoteberegningerne.
KL’s bestyrelse var enige i anbefalingen fra Kvotefordelingsudvalget og
opfordrede Indenrigsministeriet til at ændre boligplaceringsbekendtgørelsen
(Kommunernes Landsforening, 2000f; Nyt fra KL’s bestyrelse,nr. 4/2000).
Som det fremgår nedenfor,fulgte staten anbefalingen.
KL’s indsats på den interne arena kan alt i alt siges at være koncentreret om
205