Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Sønderjyllands Amt er det også de sidste to år lykkedes at indgå frivillige
aftaler om kommunekvoterne.Spørgsmålet blev i 2001 drøftet på fire af foreningens
fem bestyrelsesmøder. Man enedes i april måned om frivilligt at
fordele kommunekvoterne efter Udlændingestyrelsens beregningsprincip
(KMF-Sjl., 2001).Knasterne i forhandlingerne har bl.a.været,at kommuner
uden almennyttigt boligbyggeri har ment,at deres kvoter var for store (Jydske
Vestkysten, 29. marts 2001).Tidligere har uenighed i området skyldtes, at
de kommuner,der i forvejen havde mange flygtninge,mente,at dette burde
berettige til en lavere kvote (Kommunen, 12.november 1998,s. 5).
Sammenfattende kan man om kommunernes syn på fordeling af flygtninge
sige, at de fleste kommuner ønsker at modtage så få flygtninge som
muligt.Fordelingsspørgsmålet står endvidere højt på den politiske dagsorden,og
mange kommuner forsøger aktivt at nedbringe det antal flygtninge,
de skal modtage.Der kan spores to strategier til dette formål.Begge har som
konsekvens,at problemet væltes over på andre kommuner.Den ene strategi
er at påvirke Udlændingestyrelsens principper for fordeling af kvoterne.
Den strategi har især FKKA-kommunerne anvendt, og delvis med held.
Som nævnt er beregningsprincipperne – ikke mindst efter pres fra FKKA –
ændret, så der tages hensyn til familiesammenføringer.Men strategien har
også været anvendt af andre kommuner.Eksempelvis har flere kommuner,
som er hjemsted for asylcentre,argumenteret for,at dette forhold bør berettige
til en mindre kvote.Synspunktet er bl.a.fremført af Nørhald Kommune
direkte over for regeringen (Kommunen, 14.juni 2001,s. 6).Den anden strategi
er mere indirekte.Den går ud på at holde det almennyttige boligbyggeri
på så lavt et niveau,at der er troværdige grænser for,hvor mange flygtninge
man kan boligplacere.Forholdet er omtalt på følgende måde af borgmester
Kaj Christensen,Langå Kommune,på KL’s delegeretmøde i 2000:
[Det er jo] gået ret pænt med at få fordelt flygtningene mellem landets
kommuner via de enkelte kommuneforeninger. … Men kigger vi nøje på
landkortet, ser vi et lidt krakeleret og temmeligt grimt billede. Mange
kommuner har taget imod mange flygtninge, mens andre åbenbart har
kørt på frihjul og stort set har undgået at være med til at klare det, som er
og bør være en fælles opgave. … En hel del kommuner, som omhyggeligt
har undgået at tage deres andel af flygtningene, hører også til de grupper
af forkælede kommuner, som er begunstiget af, at deres skattegrundlag
ligger langt over gennemsnittets, og hvor man i øvrigt i årevis har haft
svært ved at stave til ‚almene boliger‘ (bifald) (Kommunernes Landsforening,
2000a: 38; citationstegn i original).
200