Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

frivilligt for kommunerne, om de ville modtage flygtninge. Den faktiske
fordeling var dermed afhængig af de enkelte kommuners velvilje og Dansk
Flygtningehjælps vurdering af de enkelte kommuners integrationsmæssige
ressourcer, dvs. forhold som den lokale boligmasse, uddannelsespladser,
sprogskoler mv.(Indenrigsministeriet, 1997: 492-516).Med den nye integrationslov
skal flygtninge som udgangspunkt fordeles blandt alle landets kommuner.Den
følgende analyse fokuserer på,hvordan KL håndterer denne del
af integrationsopgaven.
Fordelingen er overordnet reguleret i integrationsloven (LBK 643/2001:
kap. 3) og mere detaljeret i boligplaceringsbekendtgørelsen (BKG 800­
/2000).Fordelingen sker ud fra et kvotesystem (ibid.;jf. også Felding, 1999;
Holst & Alsøe, 2001). Processen starter hvert år i marts måned med, at
Udlændingestyrelsen udmelder et landstal,som er en prognose for antallet af
flygtninge, der skal boligplaceres i det efterfølgende år. Landstallet skal herefter
fordeles på amts- og kommunekvoter. Hensigten i integrationsloven
er, at kommunerne selv afgør, hvor mange flygtninge de skal modtage. De
regionale kommuneforeninger og Københavns og Frederiksberg Kommuner
kan derfor indbyrdes aftale,hvordan landstallet skal fordeles på amtskvoter.
Herefter kan kommunerne i de enkelte kommuneforeninger indbyrdes
aftale, hvordan amtskvoten skal fordeles internt blandt kommuneforeningens
medlemmer.Der er altså lagt op til et forhandlingsspil i to runder.Forhandlingerne
blandt kommuneforeningerne om amtskvoterne skal være
afsluttet i juni måned.Herefter har de enkelte kommuneforeninger frem til
september måned til forhandlinger om fordelingen af amtskvoten blandt
kommuneforeningens medlemskommuner.Kvoterne er således i princippet
på plads i god tid forud for det år, kvoterne vedrører. I løbet af året kan
landstallet blive justeret,hvilket i så fald udløser en ny runde af frivillige forhandlinger.
Hvis kommuneforeningerne og kommunerne ikke kan blive enige om
kvoterne, fastsættes de af Udlændingestyrelsen.Det sker efter principper
fastlagt i boligplaceringsbekendtgørelsen.Det fremgår her, at styrelsen skal
fastsætte kvoterne ud fra forholdet mellem den enkelte kommunes andel af
landets befolkning og andel af landets flygtninge og indvandrere, og at der
herunder skal foretages en særlig korrektion for familiesammenførte udlændinge.Styrelsen
kan dog også inddrage „særlige integrationsmæssige forhold
i de enkelte kommuner“ ved fastsættelsen af kvoterne (BKG 800/2000:§ 9,
stk. 6; jf. også Kommunernes Landsforening, 2001p). I praksis betyder de
fastlagte beregningsprincipper, at kommuneforeningerne og kommunerne
196