Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

eksisterende retskredse.Med denne reform af retskredsene blev den struktur
fastlagt,der med nogle få justeringer stadig gælder.Antallet af retskredse blev
reduceret til 84.I 1987 og 1989 blev by- og herredsretterne i henholdsvis
Roskilde og Svendborg sammenlagt,hvorefter antallet af retskredse nåede
det nuværende antal på 82.Reformen i 1972 byggede på tre principper.For
det første skulle ingen kommune deles mellem flere retskredse. For det
andet skulle en retskreds som minimum have 25.000 indbyggere. For det
tredje søgte man at samle større byområder i én retskreds frem for at dele
dem i flere kredse (Justitsministeriet, 2001:kap 6).
I 1998 nedsatte justitsministeren Domstolenes Strukturkommission,som
skulle undersøge en række spørgsmål vedrørende domstolenes struktur.Af
kommissionens kommissorium fremgik,at hovedopgaven var at vurdere
byretsstrukturen,herunder især retskredsinddelingen.Kommissionen skulle
dog også beskæftige sig med strukturelle spørgsmål vedrørende landsretterne
og Sø- og Handelsretten (ibid.: 15-23).Kommissionen blev sammensat af
repræsentanter for Landsretterne, Byretterne, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen,HK,Advokatrådet,Justitsministeriet,
Politimesterforeningen, Kommunernes Landsforening,Amtsrådsforeningen,LO,
DI og DA samt forbrugerrådet.Formandskabet blev varetaget
af præsidenten forVestre Landsret.
Kommissionen afgav betænkning i december 2000.Den anbefalede enstemmigt,at
retskredsinddelingen blev ændret,således at antallet af retskredse
reduceres fra 82 til 25.Anbefalingen var dog ledsaget af særudtalelser fra
KL og Amtsrådsforeningen. Begge organisationer kunne godt tilslutte sig
reduktionen af antallet af retskredse. Men Amtsrådsforeningen kunne ikke
acceptere,at retskredse krydser amtsgrænser.KL kunne „i det væsentlige tilslutte
sig den kredsinddeling,som kommissionen foreslår“,men havde „gerne
set et forslag til inddeling indeholdende nogle få kredse ud over det antal,
som kommissionen foreslår.“ KL begrundede dette ønske på følgende
måde:
[Det gælder] specielt af hensyn til mulighederne for at undgå, at beboerne
i tyndtbefolkede/geografisk udstrakte områder i Jylland ogVestsjælland
skal foretage uforholdsmæssigt lange og tidskrævende rejser for at blive
betjent af retsvæsenet. Hertil kommer også de fra mange sider påpegede
ulemper ved tab af arbejdspladser og forringet adgang til advokatbistand i
en række mindre lokalsamfund samt det – mindre håndgribelige – kulturtab,
som det indebærer for mange mindre og mellemstore bysamfund, at
de ‚mister deres byret‘ (ibid.: 276-277; citationstegn i original).
185