Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

fællesnævner har det voldt problemer at fastholde. KL har således været
tvunget til at afsætte betydelige ressourcer til den interne arena i et forsøg på
at skabe et vist sammenhold blandt medlemmerne.I forhold til omverdenen
har de rumlige aspekters dominans betydet,at KL reelt ikke har kunnet deltage
i den politiske beslutningsproces. KL er ganske vist repræsenteret i de
relevante korporative organer på området, involveres rutinemæssigt som
høringspart af regeringen og orienterer omhyggeligt Folketinget om sine
synspunkter. Men KL’s eksterne relationer på udligningsområdet har ikke
karakter af forhandling. Det giver derfor ikke megen mening at betragte
adgangen til den korporative og parlamentariske arena som et strategisk
aktiv for KL.Komplikationerne på den interne arena er så grundlæggende,
at de eksterne arenaer ikke kan bruges til andet end rituel interessevaretagelse
og reaktiv teknisk assistance i forbindelse med justeringer af udligningssystemet,som
regeringen overvejer.
RETSKREDSINDDELINGEN
De danske domstole er organiseret i en treleddet struktur. Den øverste
domstol er Højesteret,som ligger i København og fungerer som appelret for
de øvrige domstole. Det næste niveau består af de to landsretter. Østre
Landsret ligger i København,mensVestre Landsret ligger iViborg.De fungerer
som appelinstans for byretterne og som første instans i en række sager.
Det laveste niveau i domstolsstrukturen er byretterne. Ligesom landsretterne
er de organiseret efter et geografisk princip, dvs. at de inden for deres
geografiske område som udgangspunkt varetager alle typer af sager. De
behandler civile sager, straffesager, fogedsager og skiftesager. Desuden hører
notarialforretninger og tinglysningsvæsenet under byretternes ansvarsområde.
Der findes i dag 82 byretskredse.Antallet er fastsat af Folketinget i retsplejeloven
(LBK 809/2001:§12),hvorimod den præcise afgrænsning af de
enkelte retskredse fastsættes administrativt af justitsministeren (BKG
444/1990).Den gældende retskredsinddeling fremgår af figur 7.2.
Retskredsinddelingen har undergået en del ændringer i tidens løb.Ved
retsplejereformen i 1916 blev antallet af byretskredse uden for København
fastsat til 88.I 1956 gennemførtes en ny, større reform, hvor antallet af retskredse
blev øget til 106. Det skete primært, fordi en række retskredse i
Københavnsområdet blev opdelt. En ny reform gennemførtes herefter i
1972 i forlængelse af kommunalreformen i 1970. Baggrunden var bl.a., at
kommunalreformen indebar kommunesammenlægninger på tværs af de
183