Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

På den korporative arena har der siden udligningsreformen i 1995 været
gennemført flere udredningsarbejder om udligningssystemet.I 1998 blev to
større udredningsarbejder afsluttet (Indenrigsministeriet, 1998; 1998a) og i
2000 blev der igangsat et udredningsarbejde om behovet for ændringer i
udligningssystemet som følge af bl.a.de finansieringsomlægninger, der er
sket på det sociale område ved indførelse af grundtakstmodellen og den
reducerede refusion af førtidspensionsudgifter (Indenrigsministeriet, 2000).
Alle disse udredningsarbejder er eller bliver gennemført i regi af Indenrigsministeriets
Finansieringsudvalg,hvori KL som nævnt er repræsenteret.De
to afsluttede udredningsarbejder har karakter af teknisk gennemgang af forskellige
modeller og mulige tilpasninger i udligningssystemet.Udredningerne
har bevidst undgået spørgsmålet om stillingtagen til konkrete ændringer i
udligningssystemet,herunder især ændringer med fordelingsmæssige implikationer.
Eksempelvis konstateres det indledningsvis i det første udredningsarbejde
fra 1998:
Arbejdsgruppens formål har været at redegøre for de statistiske metoder,
der er anvendt og kan anvendes til fastlæggelse af kommunernes udgiftsbehov.
… Spørgsmål om udligningssystemets generelle opbygning, herunder
graden af udligning mellem kommunerne, er … ikke berørt i nærværende
rapport. … Arbejdsgruppen har … ikke set det som sin opgave
at tage stilling til de byrdefordelingsmæssige konsekvenser ved tilpasning
af udgiftsbehovsudligningen, men har primært fokuseret på en teknisk
afklaring og udredning af opgørelses- og analysemetoder (Indenrigsministeriet,
1998: 13).
Det andet udredningsarbejde fra 1998 har samme tekniske karakter. Det
konstateres indledningsvis:
Det skal bemærkes, at udvalget har koncentreret sig om at opstille modeller
vedrørende finansieringssystemet, som kan overvejes, men udvalget
har kun i enkelte tilfælde anbefalet konkrete ændringer (Indenrigsministeriet,
1998a: 14).
Udredningsarbejdernes tekniske karakter kunne dække over en dagsordenpåvirkende
strategi,idet valget af modeller,der belyses,kan påvirke debatten
om ændringer i udligningssystemet.Der er dog intet,der peger på,at KL har
haft en sådan skjult hensigt.De interne konflikter i KL omkring udligningssystemet
sandsynliggør heller ikke, at en sådan strategi er en farbar vej for
181