Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

krete lovforslag på udligningsområdet. Endelig drøftes ændringer i forbindelse
med de betænkningsarbejder, der i undersøgelsesperioden har været
foretaget af Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg.
I undersøgelsesperioden har der kun været gennemført en enkelt større
reform af udligningssystemet.Det drejer sig om reformen i 1995,som på en
række punkter indebar betydelige ændringer, også ændringer med store
byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Hovedindholdet i reformen bestod
af ændringer i kriterierne i udgiftsbehovsudligningen, ændring af hovedstadsudligningen
af beskatningsgrundlag, tilpasninger i landsudligningen af
beskatningsgrundlag, justering af udligningsniveauerne og indførelse af
mulighed for statsgaranti for beskatningsgrundlagsudligning og bloktilskud
(Pedersen, 1995: 114-119;Indenrigsministeriet, 1995a: 6-28).Reformen blev
gennemført efter et kort og lukket forhandlingsforløb mellem regeringspartierne,Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten (Johnsen, 1999:kap. 8).KL var
ikke involveret i reformforhandlingerne, om end visse af elementerne i
reformen havde været teknisk belyst nogle år forinden i en betænkning
afgivet af en arbejdsgruppe under Finansieringsudvalget, hvori KL var
repræsenteret (Indenrigsministeriet, 1993), jf. også indenrigsministerens
redegørelse om dette forhold til Folketingets Kommunaludvalg (Indenrigsministeriet,
1995b).Efter forhandlingernes afslutning og udarbejdelse af de
nødvendige lovforslag blev disse rutinemæssigt sendt til høring hos KL.Som
der er redegjort for tidligere i kapitlet,forfulgte KL her sin sædvanlige politik,
dvs. afholdt sig fra at tage stilling til de byrdefordelingsmæssige konsekvenser
og understregede, at de byrdefordelingsmæssige aspekter af udligningssystemet
er et landspolitisk anliggende (Kommunernes Landsforening,
1995a).
Efter udligningsreformen i 1995 er der gennemført flere ændringer i
udligningssystemet. 1 Disse har dog haft karakter af mindre tekniske tilpasninger
og konsekvensændringer i medfør af anden lovgivning og har været
uden større byrdefordelingsmæssige effekter. Ændringerne har været politisk
ukontroversielle og er alle vedtaget med brede flertal i Folketinget. 2 De
fleste af disse lovforslag har været drøftet forud med KL i forbindelse med de
årlige økonomiforhandlinger (se f.eks. Regeringen og Kommunernes
Landsforening, 2000; 2001). KL har endvidere været rutinemæssigt inddraget
af regeringen som høringspart,men har ikke haft særlige bemærkninger
til eller alvorlige indvendinger over for lovforslagene (se f.eks.Kommunernes
Landsforening, 1999a),og lovforslagene er for manges vedkommende
fremsat af regeringen med KL’s opbakning (se f.eks.LF 80/1999).
180