Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

KL’s finansiering kommer primært fra medlemmernes kontingent,som
udgør et beløb pr.100 indbyggere.I 2002 er dette beløb fastsat til kr.2.400.
Kontingentet dækker ca.halvdelen af KL’s udgifter.Den resterende finansiering
kommer hovedsageligt fra salg af serviceydelser,herunder især konsulentbistand
til kommunerne.KL har dog også en betydelig formue,der giver
en årlig renteindtægt på knap 20 mill.kr. (Kommunernes Landsforening,
2001e).
Alt i alt har KL et solidt udgangspunkt for at varetage kommunernes
interesser. Organisationen har en lang historisk tradition at bygge på og
repræsenterer væsentlige offentlige aktører.Endvidere besidder KL betydelige
organisatoriske ressourcer. Organisationen er betydeligt større end
f.eks.de fleste ministeriers departementer.I finansiel henseende giver basisbevillingen
i form af medlemskontingentet KL en væsentlig handlefrihed i
tilrettelæggelsen af interessevaretagelsen.
et korporativt samspil med state n?
KL fremstilles ofte som så tæt involveret i statens regulering af den kommunale
sektor,at organisationen får karakter af at udgøre en del af selve det statslige
politiske system.For eksempel er Socialistisk FolkepartisAage Frandsen af
følgende opfattelse:„Beslutninger truffet i KL og især truffet i samarbejde
mellem KL og regeringen venter i nogle tilfælde blot på,at Folketinget skal få
gjort beslutningen til lov“ (Frandsen,1989:spalte 1;se også Christensen,1990;
Duetoft,2000;Frahm,1994).En så tæt involvering af interesseorganisationer i
den statslige politiske beslutningsproces er især blevet behandlet af den neokorporative
skole i samfundsvidenskaberne.Korporatisme udgør ifølge denne
skole et institutionaliseret samspil mellem staten og udvalgte interesseorganisationer,hvor
interesseorganisationerne indgår som faste deltagere i den
statslige beslutningsproces og overlades offentlige reguleringsfunktioner
(Williamson,1989;Blom-Hansen & Daugbjerg,1999a).Til nærmere vurdering
af KL’s udgangspunkt for at forfølge kommunernes interesser er det derfor
relevant at vurdere,om organisationen er blevet så stærk,at den kan indgå i
et korporativt samspil med staten.Dette vil ifølge den neokorporative skole
primært kræve,at KL repræsenterer væsentlige samfundsinteresser og besidder
en sådan grad af kontrol over medlemmerne,at den kan indgå bindende
aftaler med statsmagten på medlemmernes vegne.En nærmere vurdering af
spørgsmålet kan foretages med udgangspunkt i Schmitters klassiske definition
af interesseorganisationer i neokorporative systemer:
17