Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

opnås enighed om,hvilke kriterier der er rimelige mål for udgiftsbehovene.
På grundlag af debatmøderne i kommuneforeningerne, konferencen i
Odense og studiegruppernes arbejde udarbejdede KL i november 2001 en
ny pjece om udligningssystemet (Kommunernes Landsforening, 2001k).
Formålet var at markere afslutningen på debatinitiativet om udligningssystemet
og at orientere kommunerne og omverdenen om KL’s synspunkter.
Som sådan kan pjecen betragtes som et policy-oplæg fra KL,hvori nogle af
de grundlæggende principper igen slås fast.Det gælder f.eks.princippet om,
at der skal udlignes for at give sammenhæng mellem service og skatteprocent.Det
gælder f.eks.også princippet om,at udligningsniveauet i beskatningsgrundlagsudligningen
ikke bør være for højt for ikke at fratage de
enkelte kommuner tilskyndelsen til at forbedre deres egen økonomiske
situation.Men i pjecen berører KL også forhold i udligningssystemet,der
potentielt kan give fordelingsvirkninger. Det gælder f.eks.spørgsmålet om,
hvilke skattekilder der skal være omfattet af beskatningsgrundlagsudligningen.
Men her ønsker KL „ikke at tage stilling“ (ibid.: 12). Det gælder
også spørgsmålet om bloktilskuddets fordeling.Her går KL længere end tidligere
og foreslår en konkret,ny fordelingsnøgle, nemlig indbyggertal i stedet
for beskatningsgrundlag. Hvis der ikke laves modgående justeringer
andre steder i udligningssystemet,vil en sådan ændring have fordelingsmæssige
implikationer. Men KL’s forslag gælder dog under den forudsætning,at
omlægningen „gennemføres på en sådan måde,at den i det pågældende år er
byrdefordelingsmæssig neutral for kommunerne“ (ibid.: 15).Alt i alt markerer
pjecen, at der efter nogle års turbulens atter er fodslag i organisationen,
når det gælder de grundlæggende forhold omkring udligningssystemet.
Men længere rækker enigheden internt ikke. Når det gælder konkrete
ændringer i udligningssystemet,som vil have fordelingsmæssige konsekvenser,er
KL stadig nødt til at undlade at tage stilling.
KL’s indsats på den interne arena har siden udligningsreformen i 1995
mest af alt haft karakter af damage control. Man har været nødt til at afsætte
betydelige ressourcer til at skabe fodslag i organisationen omkring de basale
principper på området.Som sådan har indsatsen været vellykket.Men trods
den betydelige indsats står KL i dag ikke væsentligt bedre rustet til at varetage
kommunernes interesser på udligningsområdet end før reformen i 1995.
Når det kommer til de fordelingsmæssige aspekter af udligningssystemet,er
KL stadig nødt til at undlade at tage stilling og overlade beslutningerne til
andre.
178