Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tilskuds- og udligningssystem.Konferencen blev afholdt i Odense i februar
måned med omkring 500 deltagere fra den kommunale verden.
Efter afholdelsen af konferencen nedsatte KL tre studiekredse med hver 16
kommunalpolitikere.Idéen var at give kommunalpolitikere fra forskellige
dele af landet mulighed for sammen at drøfte synspunkter på det nuværende
udligningssystem samt ønsker til et fremtidigt system (Kommunernes
Landsforening, 2001l).De tre studiekredse blev sammensat således,at der i
hver gruppe var variation i de repræsenterede kommuners størrelse,økonomiske
situation og beliggenhed i landet.Deltagerne var – med fem undtagelser
– alle borgmestre.Til hver studiekreds blev der tilknyttet en højtplaceret
person fra KL (henholdsvis KL’s administrerende direktør,cheføkonom og
chef for økonomisk sekretariat) samt en sekretær.Studiekredsene arbejdede i
perioden februar-juni 2000.Hver studiekreds afholdt 4-5 møder og afsluttede
arbejdet med en 20-30 siders lang rapport (Kommunernes Landsforening,2001m;2001n;2001o).
Set i lyset af udligningsdebattens intensitet og studiegruppernes sammensætning
er de tre rapporter bemærkelsesværdig læsning.Det skyldes,at rapporterne
– med nogle få undtagelser – er udarbejdet i enighed i de tre grupper.
I alle tre grupper er der bred enighed om de grundlæggende træk ved
udligningssystemet,som KL har arbejdet for gennem årene.Alle rapporterne
bakker op om det overordnede princip bag udligningssystemet, dvs.
princippet om sammenhæng mellem service og skatteprocenter og princippet
om, at udligningsniveauet i beskatningsgrundlagsudligningen ikke må
blive for højt af hensyn til at bevare en tilskyndelse for de enkelte kommuner
til selv at forbedre det økonomiske grundlag.
Det er dog samtidig klart fra de tre rapporter, at det er svært at strække
enigheden længere end til disse grundlæggende forhold. Rapporterne diskuterer
også en række konkrete ændringer i udligningsordningerne,som vil
have fordelingsmæssige konsekvenser.Men så kniber det mere med enigheden,både
internt i og på tværs af studiekredsene. For det første diskuterer
alle studiekredsene fordelingsnøglen for bloktilskuddet. Der er generel
enighed om, at den nuværende nøgle (beskatningsgrundlag) er uhensigtsmæssig
og bør erstattes af en nøgle, der i højere grad afspejler udgiftsbehov.
Men et konkret forslag til ny nøgle er der ikke enighed om. For det andet
diskuteres antallet af skattekilder, der skal være omfattet af beskatningsgrundlagsudligningen.
Spørgsmålet drøftes kun i én gruppe, og den kan
ikke nå til enighed om spørgsmålet. For det tredje diskuteres kriterierne i
udgiftsbehovsudligningen i alle tre studiekredse. Heller ikke her kan der
177