Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Med hensyn til selve ændringen af udligningsordningerne har Kommunernes
Landsforening principielt ingen synspunkter. Der vil altid være
vindere og tabere, når der justeres på de mange skruer, som udligningen
består af. Det er for så vidt heller ikke overraskende, at vinderne er tilfredse
og taberne er sure (leder i Danske Kommuner,nr. 17, 1995).
De citerede passager er stadig dækkende for KL’s holdning til udligningssystemet.Men
spørgsmålet har ikke været let at håndtere. For som nævnt er
kommunerne i perioden efter udligningsreformen i 1995 begyndt at markere
deres – indbyrdes uforenelige – interesser kraftigere på udligningsområdet.
KL har derfor været nødt til at afsætte betydelige ressourcer til at skabe
en form for konsensus blandt medlemmerne. Samtidig har kommunernes
interesser på udligningsområdet også skullet varetages udadtil.I det følgende
ses der nærmere på KL’s håndtering af udligningsområdet i perioden efter
udligningsreformen i 1995.Først undersøges forholdet mellem KL og medlemskommunerne,derefter
samspillet med omgivelserne.
den i nterne arena
Udligningsreformen i 1995 gav anledning til megen kritik blandt kommunerne
(se f.eks. debatten på KL’s delegeretmøde umiddelbart efter reformens
vedtagelse:Kommunernes Landsforening, 1995: 20-21; 33-34; 40; 44;
46-47;50-51; 57-61). I årene derefter begyndte forskellige grupper af kommuner
at markere sig kraftigere på området og fik udarbejdet officielle analyser,
debatindlæg og konkrete forslag til ændringer af udligningssystemet.
Som der er redegjort for ovenfor, er disse markeringer mere præget af de
økonomiske konsekvenser for de forskellige kommunegrupper end af ideelle
hensyn omkring udligningsordningerne. Debatten er også kommet til
udtryk i meningsudvekslinger på KL’s delegeretmøder (Kommunernes
Landsforening, 1998: 43-35; 49; 54; 59-61; 1999: 35-36; 47-49; 2000a: 16-17;
46; 48-50; 53; 58; 63).
KL forholdt sig længe forholdsvis passiv i forhold til debatten blandt medlemmerne.I
2000 besluttede KL dog at intervenere.Det skete med „Debatinitiativet
om finansierings- og udligningssystemet“,som blev igangsat i
efteråret 2000. Baggrunden var primært, at man i KL oplevede, at der i stigende
grad blev sat spørgsmålstegn ved KL’s rolle i udligningssammenhæng.
Men man ønskede også at øge forståelsen for indretningen af det komplicerede
udligningssystem og at skabe forståelse og konsensus om de overordne-
175