Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

TAB E L 7.1. Oversigt over det primærkommunale udligningssystem ANDEL AF MELLEMKOM MUNALE FORMÅL O R DNI N G FOR S KELLE S O M UD LIGN E S Udligning af mellemkommunale forskelle i beskatningsgrundlag Landsudligning for alle kommuner Yderligere udligning mellem kommunerne i hovedstadsområdet Yderligere tilskud til kommuner med lavt beskatningsgrundlag 45 procent 40 procent Tilskuddet udgør 40 procent af forskellen op til 90 procent af landsgennemsnittet Udligning af mellem- Landsudligning for alle 45 procent kommunale forskelle i kommuner udgiftsbehov Yderligere udligning mellem 40 procent kommunerne i hovedstadsområdet ningen af udgiftsbehov omfordelte 1,8 mia.kr.(Indenrigsministeriet, 2001a: tabel 6.1). kommune rne s syn på udligningen Udligningssystemet er et økonomisk nulsumspil mellem kommunerne. Justering af reglerne indebærer umiddelbare og forudsigelige økonomiske gevinster eller tab for den enkelte kommune. Derfor er det fristende for de enkelte kommuner at fokusere på bundlinien,dvs.se på,hvad det økonomiske resultat bliver for kommunen,snarere end på mere principielle betragtninger om udligningssystemet. Flere forhold peger på, at bundlinien er bestemmende for kommunernes og de enkelte kommunalpolitikeres holdning til udligningssystemet. Den spørgeskemaundersøgelse, der ligger til grund for <strong>bog</strong>ens kapitel 4, måler også kommunalpolitikernes holdning til udligningsspørgsmålet. Kommunalpolitikerne blev stillet følgende spørgsmål (Blom-Hansen & Serritzlew, 2000: 13): 169
Spørgsmålet om økonomisk udligning mellem rige og fattige kommuner er meget omdiskuteret. Hvilket af følgende to udsagn er du personligt mest enig i? • Udligningen er gået for vidt og udligningsniveauet bør sænkes • De økonomiske forskelle mellem kommunerne udlignes ikke nok. Omkring en fjerdedel af de adspurgte kommunalpolitikere erklærede sig mest enige i den første mulighed,mens tre fjerdedele var mest enige i den anden mulighed.Meningerne er altså delte.Men mere interessant er det,hvad der kan forklare meningsforskellene.Spørgsmålet er undersøgt ved at inddrage oplysninger om kommunalpolitikernes sociale baggrund,deres forhold til kommunalpolitik og karakteristika ved deres hjemkommuner,dvs.den samme type faktorer,som blev anvendt i kapitel 4 til at belyse kommunalpolitikernes tilfredshed med KL.Resultatet fremgår af tabel 7.2.Det viser sig,at kommunalpolitikernes sociale baggrund (køn,alder,erhverv og uddannelse) ikke har nogen betydning for holdningen til udligning.Blandt de faktorer, der vedrører kommunalpolitikernes forhold til kommunalpolitik,viser partipolitik sig lidt overraskende at have betydning. Kommunalpolitikere fra arbejderpartier ønsker mere udligning end deres borgerlige kolleger.Det antyder,at der faktisk er en ideologisk dimension i kommunalpolitikernes holdning til udligningssystemet. Men mest afgørende for holdningen til udligningssystemet er dog karakteristika ved kommunalpolitikernes hjemkommuner.Kommunalpolitikere fra kommuner,der er medlemmer af „Det Skæve Danmark“,ønsker mere udligning,mens hjemkommunens urbaniseringsgrad trækker i den modsatte retning.Den vigtigste faktor overhovedet synes dog at være hjemkommunens beskatningsgrundlag.Jo højere beskatningsgrundlag,jo mindre udligning ønsker man.Hjemkommunens udgiftsbehov har også betydning – jo større udgiftsbehov,jo mere venligt stemt er kommunalpolitikerne over for udligning.Tabellen viser dermed alt i alt,at den væsentligste forklaring på kommunalpolitikernes holdning til udligning skal findes i deres hjemkommunes økonomiske situation.Jo værre den er,jo mere udligning ønsker man.Det er et stærkt indicium for,at kommunalpolitikernes holdning er farvet af,hvad udligningssystemet indebærer af økonomiske konsekvenser for netop deres egen kommune. Et andet forhold, der også peger på, at holdningen til udligningssystemet er bestemt af bundlinien – dvs. det økonomiske resultat – er de udmeldinger,der er kommet i de senere år fra forskellige grupperinger af kommuner. 170
Page 2 and 3:
de n fjerde statsmagt? kommune rne
Page 4 and 5:
Jens Blom-Hansen DEN FJERDE STATSMA
Page 6 and 7:
INDHOLD Forord 7 kapitel 1. Indledn
Page 8 and 9:
FORORD Kommunernes Landsforening er
Page 10 and 11:
kapite l 1 INDLEDNING Den 29.marts
Page 12 and 13:
Som den centrale kommunale arbejdsg
Page 14 and 15:
kapite l 2 HVAD ER EN K OMMUNAL INT
Page 16 and 17:
TAB E L 2.1. Primærkommunernes væ
Page 18 and 19:
KL’s finansiering kommer primært
Page 20 and 21:
sen i forhold til staten.Når aftal
Page 22 and 23:
seorganisationers.KL organiserer st
Page 24 and 25:
sammenlignet med andre interesseorg
Page 26 and 27:
TAB E L 2.2. De ti største persona
Page 28 and 29:
se rvicevirksomhed i forhold til me
Page 30 and 31:
Fællestrækket er,at der er tale o
Page 32 and 33:
kommunale personale. Som i Danmark
Page 34 and 35:
de udgør samlet set et veletablere
Page 36 and 37:
(Levine & Thurber, 1986: 211-216; R
Page 38 and 39:
I dette kapitel analyseres KL efter
Page 40 and 41:
Delegeretmødet vælger efter loven
Page 42 and 43:
fra pressens side.Det giver mulighe
Page 44 and 45:
ejder har valgt „deres“ bestyre
Page 46 and 47:
TAB E L 3.2. Poster i fælleskommun
Page 48 and 49:
1986-91),Evan Jensen,Lejre Kommune,
Page 50 and 51:
else,jf.lovenes § 12.Den enkelte k
Page 52 and 53:
PERIOD E POST N A VN PARTI KOM M U
Page 54 and 55:
at den organisatoriske struktur ikk
Page 56 and 57:
kan føre til konflikter i forhold
Page 58 and 59:
og indflydelse til såvel landets f
Page 60 and 61:
TAB E L 4.1. Kommunalpolitikernes t
Page 62 and 63:
ninger end yngre (Svensson & Togeby
Page 64 and 65:
Derimod finder hypotesen støtte i
Page 66 and 67:
se med og fulde af respekt for det
Page 68 and 69:
viser,at tilfredsheden er størst i
Page 70 and 71:
med FKKA-kommunernes personale. I m
Page 72 and 73:
de enkelte faktorer og tilfredshede
Page 74 and 75:
- lokallister -10,239*** -10,604***
Page 76 and 77:
Model 4 viser,hvilken indflydelse d
Page 78 and 79:
• Politikernes tilfredshed stiger
Page 80 and 81:
kapite l 5 SAMSPILLET MED OMGIVELSE
Page 82 and 83:
nernes interesse,fordi den besidder
Page 84 and 85:
enhedsaktør.Eksempelvis kan formå
Page 86 and 87:
Konklusionen er dermed, at KL’s s
Page 88 and 89:
mært tjener almenvellet (Haider, 1
Page 90 and 91:
mod særskilte områder såsom arbe
Page 92 and 93:
med på råd.Det medførte, at KL t
Page 94 and 95:
Det skyldes,at tilsyneladende ufors
Page 96 and 97:
eksempel på sager,hvor exit-trusle
Page 98 and 99:
sagsområder udvalgt et antal obser
Page 100 and 101:
hæmsko for fleksibilitet og manøv
Page 102 and 103:
TAB E L 5.3. Sammensætningen af of
Page 104 and 105:
TAB E L 5.4. Kontakter mellem folke
Page 106 and 107:
topscorere, hvad angår regelmæssi
Page 108 and 109:
noter 1 Christiansen og Nørgaard s
Page 110 and 111:
fald atter begyndte at stige og hur
Page 112 and 113:
kommunerne vil skulle målrettes de
Page 114 and 115:
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Page 116 and 117:
politikerne i usædvanlig grad øns
Page 118 and 119:
Budskabet gentages i de efterfølge
Page 120 and 121: af bloktilskuddet (se Blom-Hansen (
Page 122 and 123: I det følgende belyses Folketinget
Page 124 and 125: native og mindre omkostningskræven
Page 126 and 127: og har tilbudt medlemmerne rådgivn
Page 128 and 129: området.Enhedsaktørforudsætninge
Page 130 and 131: F I G U R 6.2. Vækst i antal 7-16-
Page 132 and 133: TAB E L 6.3. Kommunalpolitikernes s
Page 134 and 135: 11, 15-16; 1998: 12-13, 15; 1999: 6
Page 136 and 137: under ét at nedbringe ressourcefor
Page 138 and 139: formulerede KL sammen med Undervisn
Page 140 and 141: strative regulering på området.KL
Page 142 and 143: overenskom starena en Traditionelt
Page 144 and 145: 114).Ved overenskomstforhandlingern
Page 146 and 147: lokalt.Her synes lærerforeningen a
Page 148 and 149: else har svinget en del over tid. I
Page 150 and 151: TAB E L 6.5. Bloktilskuddet som buf
Page 152 and 153: for, hvordan bloktilskudsudmålinge
Page 154 and 155: økonomiske virkninger for kommuner
Page 156 and 157: Anskues situationen med de teoretis
Page 158 and 159: nogle retningslinjer for, hvad et f
Page 160 and 161: Venstre vil dog ikke forhindre, at
Page 162 and 163: med exit i forhandlinger. Effektivi
Page 164 and 165: stresocialisternes beslutningsforsl
Page 166 and 167: kapite l 7 INTERESSEVARETAGELSE MED
Page 168 and 169: DEN MELLEMKOMMUNALE UDLIGNING Form
Page 172 and 173: TAB E L 7.2. Logistisk regressionsa
Page 174 and 175: TAB E L 7.3. Kommunalpolitikernes h
Page 176 and 177: Med hensyn til selve ændringen af
Page 178 and 179: tilskuds- og udligningssystem.Konfe
Page 180 and 181: inte re ssevaretagelse i forhold ti
Page 182 and 183: På den korporative arena har der s
Page 184 and 185: fællesnævner har det voldt proble
Page 186 and 187: eksisterende retskredse.Med denne r
Page 188 and 189: som retskreds.Kommuneforeningen anf
Page 190 and 191: TAB E L 7.5. Kommunernes syn på re
Page 192 and 193: TIL H Æ N GERE A F D OMSTOL SKOMM
Page 194 and 195: skete i sommeren 2000. Høringen,so
Page 196 and 197: at disse alternative modeller blev
Page 198 and 199: med ret stor sikkerhed ved,hvilken
Page 200 and 201: ingsparameter“ i Udlændingestyre
Page 202 and 203: Kommunerne ønsker altså gennemgå
Page 204 and 205: FRIVILL IG KOMMUNEF O R E NING AFTA
Page 206 and 207: en betydelig udfordring på den int
Page 208 and 209: tinget: Folketingets forhandlinger
Page 210 and 211: Alt i alt må samspillet på den ko
Page 212 and 213: kunne så handle aktivt i forhold t
Page 214 and 215: kapite l 8 DEN FJERDE STATSMAGT? I
Page 216 and 217: noget for tilfredsheden.Selv om man
Page 218 and 219: TAB E L 8.1. Opsummering af bogens
Page 220 and 221:
pasningsområdet,men ikke på under
Page 222 and 223:
HVAD BETYDER KL’ S INDFLYDELSE FO
Page 224 and 225:
uden KL. Det skyldes KL’s rolle s
Page 226 and 227:
sammenhæng, høringsrunder mv. Nå
Page 228 and 229:
APPENDIKS 1 INTERVIEW MED MEDLEMMER
Page 230 and 231:
C.Interessevaretagelse og overensko
Page 232 and 233:
TAB E L A 2 . 3 . Ansættelsessted
Page 234 and 235:
TAB E L A 2 . 5 . Betydning af borg
Page 236 and 237:
APPENDIKS 3 K ONSTRUKTION AF MÅL F
Page 238 and 239:
FIG U R A3. 1 . Mål for tilfredshe
Page 240 and 241:
Borgmester: Dummyvariabel. 0=ikke b
Page 242 and 243:
APPENDIKS 6 FORTEGNELSE O VER K OMM
Page 244 and 245:
Ramsø Kommune: Brev af 6.juli 2000
Page 246 and 247:
fyns amt Kommuneforeningen i Fyns A
Page 248 and 249:
Vojens Kommune (på vegne af Haders
Page 250 and 251:
århus amt Kommuneforeningen i Årh
Page 252 and 253:
LITTERATUR 5-byerne (2000). De soci
Page 254 and 255:
Bentzon, Karl-Henrik (1981). Kommun
Page 256 and 257:
Christensen, Jørgen Grønnegaard &
Page 258 and 259:
F42/1998-99. Folketingets forhandli
Page 260 and 261:
Hays, R.Allen (1991). „Intergover
Page 262 and 263:
KMF-Vejle (2001a). Kommuneforeninge
Page 264 and 265:
Optrykt som bilag til Kommunaludval
Page 266 and 267:
Kommunernes Landsforening (2001d).
Page 268 and 269:
Kraks blå bog (div. år). Københa
Page 270 and 271:
LF 206/2000: Lovforslag nr. L 206 f
Page 272 and 273:
Pedersen, Niels Jørgen Mau (2001).
Page 274 and 275:
Skrædderdal, Jette (2001). Kommune
Page 276 and 277:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?